Gå til indhold

Akuttelefonen

Hvis man har brug for akut hjælp ved sygdom udenfor egen læges åbningstid, så kan man chatte eller SMS’e til akuttelefonen i sin region. Ved akut livstruende situationer skal man altid kontakte 112 via appen 'Akuthjælp til døve'. Alle landets fem regioner har akuttelefoner, der har en sms- eller chatfunktion til akut sygdom, hvis man er døv eller hvis ens hørenedsættelse gør, at man ikke kan føre en telefonsamtale.

Region Hovedstadens sms-ordning

Send sms til 52 24 18 13 og skriv 1813 i tekstfeltet. Man modtager et link, hvor man skal registrere sit telefonnr. og cpr-nr. Derefter forsættes samtalen via sms. Linket sikrer, at kommunikationen kan foregå via en sikker kanal.
Akuttelefonen er åben døgnet rundt og besvares af sundhedspersonale med erfaring fra enten akutmodtagelser eller intensivafdelinger.
Region Hovedstaden har lavet denne vejledning til, hvordan man bruger sms-ordningen. 

 

Region Syddanmarks sms-ordning

Man kan få hjælp til skader døgnet rundt ved at sende en SMS til 54 54 59 69.
Fra kl. 16 til 08 på hverdage og i weekend/helligdage kan man også få hjælp til akut sygdom.
Sådan bruges SMS-servicen
Skriv 54545969 i til-feltet
Skriv besked
Send beskeden
Når beskeden er modtaget, fås denne bekræftelse: "Tak for din henvendelse til læge- og skadevagten i Region Syddanmark. Vi vil behandle din henvendelse hurtigst muligt."

 

Region Sjællands chat-funktion

Lægevagten i Region Sjælland kan kontaktes via en chat-funktion.
Når man klikker på knappen herunder, åbner et chat vindue.
Under områder vælges "Lægevagten".
Når man har udfyldt oplysningerne og klikket på "Send", bliver anmodningen lagt i samme kø som de telefoniske henvendelser og besvares i den rækkefølge, de kommer ind.
Klik her for at chatte med Lægevagten i Region Sjælland


Region Nordjylland

Der har tidligere eksisterende en sms-mulighed for Region Nordjylland. Den er lukket ned, mens man finder en ny løsning.

Region Midtjylland

Lægevagten kan kontaktes via chatfunktion på dette link:  Vagtlægekonsultation for døve og hørehæmmede
Åbningstider:
Hverdage (mandag til fredag): 16.00-08.00.
Weekend og helligdage: hele døgnet
Chat med lægevagten
Sådan bruger manchatfunktionen:
Indtast information
Indtast CPR-nummer
Beskriv kort dine symptomer
Klik på "Gå i kø"

Man får at vide, hvilket nummer man er i køen. Lægevagten vil hurtigst muligt tage kontakt
Hvis man vil forlade køen, skal man lukke siden ned. Man mister sin plads i køen.

Kontakt til 112 for døve og hørehæmmede
Hvis du er døv, høre- eller talehæmmet og har brug for akut hjælp, kan man sende en sms direkte til alarmcentralen på 112 eller via en app – Akuthjælp til døve.

Det er ifølge Rigspolitiet nødvendigt at holde nummeret, der kan sms til, hemmeligt for at forhindre eventuelle falske alarmer. Døve og hørehæmmede kan dog via Danske Døves Landsforbund eller det lokale høreinstitut få udleveret telefonnummeret.

I sms’en skal stå, hvem man er, hvad der er sket, og hvor det er sket. Så vurderer alarmcentralens personale på sædvanlig vis, hvilken hjælp der er brug for.

 

 

Læs mere om…

Døvblinde kvinde læser en pjece med lup. Ægtefællen hjælper

Få besøg af en medlemsrådgiver

DøvBlinde Danmarks medlemsrådgivere tilbyder hjemmebesøg i hele landet på tale- eller tegnsprog og kan hjælpe dig videre med tilværelsen, når du rammes af syns- og hørenedsættelse

Døvblind kvinde med punkttastatur koblet trådløst til mobil

Digital kommunikation

Mange døvblinde har glæde af at bruge digitale hjælpemidler som PC, smartphones og tablets som hjælpemiddel. Læs her om de mange muligheder for forstørrelse, talesyntese og tilkobling af punktudstyr

Haptiske signaler laves på skulderen af en døvblind, mens kontaktpersonen samtidig synsbeskriver

Synsbeskrivelse

Synsbeskrivelse er vigtigt for at døvblinde kan orientere sig og forholde sig til omgivelserne. Det kan med fordel kombineres med haptiske signaler