Tegnsprog og taktilt tegnsprog
Tegnsprog og taktilt tegnsprog udføres med hænderne - og aflæses med hænderne af døvblinde, der ikke har nogen synsrest. Få gode råd her
Synsbeskrivelse er vigtigt, for at man som døvblind kan forholde sig til sine omgivelser og orientere sig. Når man fx ved, hvordan et rum er indrettet, kan man lettere selv tage stilling til, hvor man gerne vil sidde. Og hvis man får at vide, at der er mange gamle bygninger i bybilledet, kan man blive inspireret til at stille spørgsmål og bede om mere viden om husene og byen.
Synsbeskrivelse er en disciplin, der kræver overblik, og at man tænker nøje over, hvad der skal prioriteres. Det giver som regel det bedste overblik at starte med at beskrive den overordnede helhed og derefter gå til detaljer og nuancer. Et eksempel kan være et besøg på et museum: Først beskrives bygningen, derefter stilen og stemningen i omgivelserne, så beskrives de enkelte værker og til sidst de besøgende, stemningen og andre relevante muligheder, fx museumsshop, cafeen på stedet og lignende.
Det er vigtigt at spørge den døvblinde, hvad hun eller han er særligt interesseret i at vide mest om. Interesserer man sig for tøj og mode, kan det være, man gerne vil have fokus på, hvad folk bærer af tøj. Er man glad for arkitektur og design, så er det måske bygningerne, man gerne vil have beskrevet nærmere. Pas på med at overloade den døvblinde med information og husk at være neutral i din synsbeskrivelse, så din egen smag ikke bliver dominerende.
Haptiske signaler kan være meget nyttige til at skabe overblik og til at formidle ekstra viden om hvad der sker omkring jer, imens man taler eller bruger tegnsprog. For eksempel kan haptiske signaler bruges til at tegne omridset af et rum eller en bygning, og med håndfladen kan man indikere en relevant retning. Haptiske signaler kan både bruges til at beskrive udvalgte ansigtsudtryk, farver, madvarer og restaurantsituationer og meget andet.
Tegnsprog og taktilt tegnsprog udføres med hænderne - og aflæses med hænderne af døvblinde, der ikke har nogen synsrest. Få gode råd her
Har du brug for støtte og moralsk opbakning, så tilbyder DøvBlinde Danmarks medlemsrådgivere at tage med som bisiddere fx ved møder med kommunen.
Vennetjenesten er en flok frivillige døvblinde, som tilbyder at ringe eller skrive med dig, der ønsker en snak. Få din egen telefonven. I bestemmer selv hvad I vil snakke om