Gå til indhold

Vil du testamentere til DøvBlinde Danmark?

Et testamente er en god idé, hvis du selv vil bestemme, hvordan din arv skal fordeles. Hvis du vælger at indsætte DøvBlinde Danmark som arving, går hele beløbet ubeskåret til foreningen, da vi er fritaget for arveafgift.

Vi tilbyder at betale op til 5.000 kr. for advokathjælp, hvis du vil oprette et testamente. Vi kan også hjælpe med at anvise dig en advokat.

 

Det går ikke ud over beløbet til dine arvinger

Det går ikke ud over beløbet til dine arvinger, hvis du også betænker os!
Det lyder som en selvmodsigelse - du kan både støtte et godt formål med en del af din arv og samtidigt sørge for, at dine arvinger vil modtage en større arv. Det kan i visse tilfælde lade sig gøre med den såkaldte 30% løsning.

Familie og andre arvinger (dog ikke ægtefæller) skal ifølge arveloven betale mellem 15% og 36,25% i boafgift til staten, når de arver formuer af en vis størrelse.

Du kan tilgodese os, uden at din familie får mindre i arv. Hvis du beslutter, at vi skal modtage en del af arven på betingelse af, at vi betaler bo- og tillægsboafgift for dine øvrige arvinger, kan de få ligeså meget i udbetaling, som hvis vi ikke blev tilgodeset. Det er fordi, DøvBlinde Danmark betaler deres del af arveafgiften.

 

Et tænkt eksempel

Hvis du har én arving, fx en datter, som skal arve 1 million kroner, så skal hun som livsarving betale 331.799 kr. i afgift til staten.
Dermed er der 668.201 kr. til datteren.

Hvis du i stedet bestemmer, at hun skal arve 668.201 kr. fri for afgift, kan DøvBlinde Danmark herefter arve det resterende beløb.

Således arver datteren det samme beløb, samtidig med at vi bliver tilgodeset.

Arveafgiften vil blive betalt af os, og da vi skal betale en mindre afgift til staten, nemlig 211.522 kr. arver vi således 120.277 kr.

Kontaktperson laver haptisk signal

Din støtte går bl.a. til:

  • Kurser og foredrag
  • Rådgivning og hjemmebesøg
  • Tolkning og teleslynge
  • Lokale netværksgrupper
  • Udflugter og oplevelser
  • Vandreture og fælleskab
  • Tilgængelighed og interessepolitik
  • Arrangementer for unge og ældre

Læs mere om…

Døvblinde kvinde læser en pjece med lup. Ægtefællen hjælper

Få besøg af en medlemsrådgiver

DøvBlinde Danmarks medlemsrådgivere tilbyder hjemmebesøg i hele landet på tale- eller tegnsprog og kan hjælpe dig videre med tilværelsen, når du rammes af syns- og hørenedsættelse

To hænder støtter en hånd

Bisidderservice

Har du brug for støtte og moralsk opbakning, så tilbyder DøvBlinde Danmarks medlemsrådgivere at tage med som bisiddere fx ved møder med kommunen. 

Ældre dame ser ud af vinduet

Vennetjenesten

Vennetjenesten er en flok frivillige døvblinde, som tilbyder at ringe eller skrive med dig, der ønsker en snak. Få din egen telefonven. I bestemmer selv hvad I vil snakke om

Man kan nemt føle sig ensom, når man ikke kan høre, hvad der foregår. Det er noget helt andet i erfa-grupperne – her bliver der taget hensyn.