Gå til indhold

Målrettet terapi for døvblinde

Nogle gange er terapi nødvendigt for at finde en retning i livet som døvblind. Terapi er dog ikke det rigtige for alle, men det kan være svært at vide, hvornår man har brug for et terapiforløb med en professionel terapeut, og hvornår det rigtige er en venskabelig snak eller almindelig rådgivning. Det kan DøvBlinde Danmarks psykoterapeut hjælpe dig med at afklare.

Hvis terapi er det rigtige for dig, og du er medlem af DøvBlinde Danmark, kan vi tilbyde et forløb på 10 terapeutiske samtaler hos DøvBlinde Danmarks psykoterapeut, som har mange års erfaring fra døvblindefeltet.

Samtalerne kan enten foregå i sekretariatets tilgængelige lokaler eller online med de rette tekniske hjælpemidler. Der er et symbolsk gebyr på dette forløb.

Kontakt psykoterapeut Dorte Skipper og få en snak om dit behov for støtte og terapi.

Du kan regne med at få svar inden for 5 hverdage.

Sti gennem en skov

Kontakt DøvBlinde Danmarks psykoterapeut

Du er velkommen til at kontakte vores psykoterapeut Dorte Skipper på:

Tlf. 91 54 57 60

dorte@dovblinde.dk

Træffetid torsdag kl. 9-14

Læs mere om…

Døvblinde kvinde læser en pjece med lup. Ægtefællen hjælper

Få besøg af en medlemsrådgiver

DøvBlinde Danmarks medlemsrådgivere tilbyder hjemmebesøg i hele landet på tale- eller tegnsprog og kan hjælpe dig videre med tilværelsen, når du rammes af syns- og hørenedsættelse

Kvinde aflæser label med lup

Hvad er døvblindhed?

Definitionen på døvblindhed er en kombineret nedsættelse af syn og hørelse i en sådan grad, at det er vanskeligt for de nedsatte sanser at kompensere for hinanden. 

Ældre dame ser ud af vinduet

Vennetjenesten

Vennetjenesten er en flok frivillige døvblinde, som tilbyder at ringe eller skrive med dig, der ønsker en snak. Få din egen telefonven. I bestemmer selv hvad I vil snakke om