Gå til indhold

Familienetværket 

Hos DøvBlinde Danmark mødes familier og deler oplevelser og viden om alt fra hjælpemidler til gode fif i hverdagen. Netværket er for alle der har enten et barn, en ung eller en voksen med nedsat syn og hørelse i familien. 

Er der en døvblind i din familie? Velkommen til Familienetværket. På vores familieweekender og temadage mødes både familier, hvor det er barnet, der har syns- og hørenedsættelse, og familier hvor det er en forældre, der er døvblind. Omdrejningspunktet er, at alle familier med døvblindhed tæt inde på livet, kan have glæde af hinandens erfaringer og glæde af at dele nogle hyggelige stunder.

Har du eller et af dine børn en døvblindediagnose, skal du ikke holde dig tilbage fra at melde jer ind i DøvBlinde Danmark og få glæde af Familienetværket. Nye familier er velkomne!

Hold øje med familiearrangementer under Arrangementer og i Medlemsnyt. 

"Man føler sig altid anderledes, når man er forældre til et barn, som er syns- og hørehæmmet. Det er befriende både for os, vores søn og hans lillesøster at mødes med familier, der kan forstå os med det samme. Her behøver vi ikke forklare noget – det er bare skønt at grine sammen"

Gåtur i skoven - voksen og barn

Næste arrangement: Familieweekend

Kom med på DøvBlinde Danmarks Familieweekend 14.-16. juni og hyg dig sammen med andre familier, hvor enten et barn, en ung eller en forældre er døvblind.

Vi får faglige oplæg og giver hinanden gode råd på tværs af familierne. Denne gang mødes vi i grønne omgivelser på Fuglsangcentret i Fuglsangskoven ved Fredericia. Der er swimmingpool, sansehave, bål og dejlige faciliteter for hele familien.

Læs mere om…

Grafik med hånd med rødt hjerte i

Spørg socialrådgiveren

DøvBlinde Danmarks socialrådgiver Iben Thomsen hjælper med råd og vejledning, hvis din sag er gået i hårdknude eller du er i tvivl om dine rettigheder. Iben kan kontaktes på telefon eller mail

Døvblinde vandrer sammen med ledsagere i skoven

Arrangementer

DøvBlinde Danmark holder masser af kurser, temadage og udflugter, så du kan altid finde noget, der passer dig. Vi tager hensyn til lyd- og lysforhold og værner om det stærke fællesskab

Døvblind kvinde dufter til krydderurter

Årsager til døvblindhed

Døvblindhed kan skyldes mange forskellige ting. Her kan du læse om de mest kendte årsager til døvblindhed og nedsat syn og hørelse