Få besøg af en medlemsrådgiver
DøvBlinde Danmarks medlemsrådgivere tilbyder hjemmebesøg i hele landet på tale- eller tegnsprog og kan hjælpe dig videre med tilværelsen, når du rammes af syns- og hørenedsættelse
Har du brug for personlig støtte ved møder med fx kommune, sagsbehandler eller andre myndigheder, tilbyder en medlemsrådgiver fra DøvBlinde Danmark at tage med som frivillig bisidder og hjælpe dig godt igennem mødet.
Du er velkommen til at kontakte din lokale medlemsrådgiver og bede om støtte til møder eller andet. I aftaler selv før mødet, hvad du gerne vil have hjælp og støtte til. En medlemsrådgiver er hverken advokat eller socialrådgiver og kan ikke føre sagen eller ordet for dig, men kender selv til problemerne og kan støtte og hjælpe med at sikre, at du får sagt det, du gerne vil.
Det kan være en stor hjælp i sig selv at forberede mødet sammen og gennemgå en plan for mødet, ligesom det kan være rart, at der er en med, der giver moralsk støtte undervejs. Det kan også være betryggende, at man sammen efterfølgende kan tale om, hvordan mødet gik, og hvad mødet førte til.
Kontakt DøvBlinde Danmark eller din lokale medlemsrådgiver og hør om dine muligheder for at få en bisidder med.
DøvBlinde Danmarks medlemsrådgivere tilbyder hjemmebesøg i hele landet på tale- eller tegnsprog og kan hjælpe dig videre med tilværelsen, når du rammes af syns- og hørenedsættelse
Definitionen på døvblindhed er en kombineret nedsættelse af syn og hørelse i en sådan grad, at det er vanskeligt for de nedsatte sanser at kompensere for hinanden.
Vennetjenesten er en flok frivillige døvblinde, som tilbyder at ringe eller skrive med dig, der ønsker en snak. Få din egen telefonven. I bestemmer selv hvad I vil snakke om