DøvBlinde Danmarks historie

1963 

Det hele startede med sommerstævnerne. Allerede i 1963, det vil sige 24 år før FDDB blev stiftet, blev der taget initiativ til et sommerstævne for døvblinde tegnsprogsbrugere. Det blev holdt på Nyborgskolen, og det var ansatte på den tidligere Institutionen for Døve, der tog initiativet, som udviklede sig til en fast tradition for døvblinde. Senere kom der også talebrugere med, og kimen var lagt for en fælles forening, selvom det skulle tage mange år, før en egentlig generalforsamling kunne vedtage at stifte FDDB. I mellemtiden blev der arrangeret sommerstævner og udflugter., bla. en bustur til Tyskland i 1967

1985

Første erfagruppe ser dagens lys. I 1985 dannes den første erfagruppe for døvblinde i Århus. I gruppen mødes primært døvblinde tegnsprogsbrugere, og en del af deres fælles mål er at være med i udviklingen af den kommende teksttelefon for døvblinde, som bliver et helt afgørende hjælpemiddel for mange døvblinde til at bryde den isolation, der næsten altid følger med det dobbelte sansetab. Siden kommer flere erfagrupper til, og i dag har DøvBlinde Danmark erfagrupper over hele landet, hvor omkring 200 af foreningens medlemmer mødes jævnligt med andre, der er i samme situation og hygger sig og drøfter hverdagens udfordringer med nedsatte sanser. Her hører vi fra mange medlemmer, at det er et af de eneste steder, hvor man føler sig forstået og kan gå hjem med en følelse af at være blevet set og hørt.

Citater fra deltagere i erfagrupper:

"Jeg blev skubbet med i en erfagruppe af en ven fra Blindesamfundet, og det er jeg rigtig glad for i dag. Tænk hvad jeg var gået glip af, hvis ikke det var for ham!”

”Det bedste er alle de knus og klem man får, når folk genkender én”.

”Man er altid lidt anderledes, når man er både syns-og hørehæmmet. Det er befriende at komme i en erfagruppe, hvor man faktisk er normal”.

1987

FDDB stiftes. Foreningen af Danske DøvBlinde – forkortet FDDB stiftes endelig i forbindelse med årets sommerstævne på Unge Hjems Højskole. Som formand for bestyrelsen vælges tegnsprogede Ove Bejsnap (formand 1987 – 2004).

Medlemstallet er fra begyndelsen 28 døvblinde, og indtægterne kommer alene fra medlemskontingent samt tilskud fra Dansk Blindesamfund og Landsforeningen for Døve. Foreningens primære formål er at bryde døvblindes isolation, sætte fokus på kommunikation og informationsmuligheder og arbejde politisk for eksempelvis tolkning og kontaktperson til døvblinde.

1990

Lov om kontaktperson vedtages. I 1990 vedtages det i Folketinget, at døvblinde har ret til kontaktperson. En sag, FDDB har kæmpet for igennem 1980’erne helt tilbage i det døvblindeudvalg, der dengang hørte under Center for Døve. Loven om kontaktperson kommer til at gøre en stor forskel for døvblinde, som nu i mange situationer kan komme ud af isolationen og deltage i arrangementer med en kontaktperson som øjne og ører. Der er dog stadig ikke etableret nogen egentlig uddannelse af kontaktpersoner, noget FDDB ellers har arbejdet for i mange år og deltaget i flere pilotprojekter omkring.

1992

Teksttelefon på lige vilkår. FDDBs formand, Ove Bejsnap, får ved hårde forhandlinger gennemført, at døvblinde kan få en teksttelefon på samme vilkår som andre abonnenter samt adgang til Formidlingscentralens service. Teksttelefonen er et stort og vigtigt fremskridt for at bryde døvblindes isolation. Service og udvikling af teksttelefonen varetages af Teksttelefonprojektet under FDDB, som får permanent finansiering på finansloven. Projektet hedder idag IT - og telekommunikation og arbejder stadig for tilgængelige digitale løsninger og med udvikling af nye pc-programmer og anvendelsesmuligheder af nyeste teknologi, som fx. iPad og iPhone.

1993

Aktion på Fredericia Rådhus. Seks døvblinde laver aktion på Fredericia Rådhus i protest mod nedskæring i kontaktpersontimer. De går rundt på rådhuset med skilte på mave og ryg, men uden kontaktpersoner, så de ansatte har ingen mulighed for at kommunikere med dem, hvilket skaber stor forvirring!

1997

Nyt projekt skaber hjælp til selvhjælp. Aktivitetsprojektet starter under FDDB. Det kører i 2013 stadig under navnet DøvBlinde-Teamet og beskæftiger ca. 35 frivillige og lønnede døvblinde, der arbejder som rådgivere, erfagruppeledere og informatører. Projektet skaber hjælp til selvhjælp og giver mening i tilværelsen for mange døvblinde. De første, der uddannes i projektet er 10 aktivitetskonsulenter, der tilbyder hjemmebesøg hos døvblinde med erfarings-baseret rådgivning. Kun når man selv kender til kriserne i forbindelse med døvblindheden, forstår man essensen af den anden persons tanker.

1999

Første ulandsprojekt i Uganda. Ulandsprojektet i Uganda påbegyndes. Projektet skal opspore og samle døvblinde. Det fører i 2005 til oprettelsen af NADBU, en national døvblinde-organisation med inspiration i FDDBs foreningsmodel. Danske Dorte Eriksen giver bl.a. mange af sine erfaringer om kommunikation videre til ugandiske døvblinde, og Lex Grandia besøger som FDDBs internationale konsulent ofte projektet og giver råd om foreningens opbygning.

Forældreudvalget oprettes. Forældreudvalget oprettes af forældrene til 14 døvblinde børn og unge. De holder årlige weekendtræf med erfaringsudveksling, sjov og leg for familien og faglige indlæg. Det Sociale Tolkeprojekt påbegyndes og giver døvblinde mulighed for at få tolk med til sociale arrangementer og private begivenheder – det åbner op for ligeværdig kommunikation for døvblinde.

2001

Verdensforbundet af DøvBlinde (WFDB) oprettes i New Zealand, og danskboende Lex Grandia vælges senere som præsident.

2003 

Den Europæiske Union for DøvBlinde (EDBU) stiftes, og første generalforsamling holdes på Fuglsangcentret i Fredericia. Danske Ove Bejsnap vælges som formand. FDDB holder 'Store Mærkedag' i Kongens Have i Odense. Her kan befolkningen, venner og pårørende få et indblik i, hvordan det er at være døvblind. Jesper Klein holder åbningstale og prøver selv at mærke omgivelserne som døvblind ledsaget af næstformand Kirsten Malmbak.

2004

Ole Mejndor vælges som ny formand for FDDBs bestyrelse (formand 2004 – 2011).

2006

FN vedtager handicap-konventionen, en aftale mellem 191 lande om lige vilkår og lige muligheder for handicappede. Konventionen refererer mange steder direkte til døvblinde og til såvel tegnsprog som punktskrift takket være en af de mest markante medforfattere til konventionen, danskboende Lex Grandia, der indtil sin død var præsident for Verdensforbundet af DøvBlinde (WFDB). 

2007

I 2007 blev 20-års jubilæet fejret bl.a. med produktionen af en flot plakat i samarbejde med den anerkendte kunstner Per Arnoldi.

2009

Folketinget ratificerer FN’s handicapkonvention, men ikke tillægsprotokollen, som ellers giver handicappede klagemuligheder, hvis den ikke overholdes.

2010

FDDB overrækker sammen med DDL protest-underskrifter til socialminister Karen Ellemann mod timebanks-princippet, der er indført og som begrænser døvblindes mulighed for at få fri tolkning. Lov om ’Tolkning til personer med hørehandicap’ træder i kraft 1. januar og permanentgør Det Sociale Tolkeprojekt – dog med en del begrænsninger. FDDB arbejder fortsat på at sikre ubegrænset tolkning til døvblinde i alle livets situationer.

2011

Kirsten Malmbak bliver valgt som ny formand for FDDBs bestyrelse (formand 2011 - 2013 ). Socialministeriet bevilger 3 mio. kr. til en kontaktpersonuddannelse. Pengene kommer fra ubrugte midler på tolkeområdet. 

2012

FDDB fejrer i 2012 25 års jubilæum med et medlemstal på ca. 430 døvblinde. Jubilæet bliver fejret med eventen Tandemthon, hvor døvblinde, venner, familie og andre til sammen cykler over 760 kilometer på tandemcykler for at rejse penge til døvblindesagen. En god indsats for den fælles sag.
Til jubilæet produceres en 25 års-plakat med motiv af blå-grønne fugle, der flyver i flok på grå baggrund med sloganet. ’Vi flyver i flok for døvblindesagen’. Der bliver udgivet en sort-hvid kalender med intense portrætter af døvblinde, og med tydelig markering af FDDBs vigtigste politiske mærkesager. Udstillingen DØVBLINDE DENGANG viser FDDBs historie, og en stor udstilling af de sort-hvide portrætter viser døvblindes mangfoldighed og sætter fokus på alt det, som døvblinde godt kan. 

FDDB flytter sammen med 24 andre handicaporganisationer til Høje Taastrup i et nyt stort domicil, der er frontløber indenfor tilgængeligt byggeri. Handicaporganisationernes Hus har gode mødefaciliteter og kantineforhold samt lyse og luftige kontorlokaler. Huset blev indviet af Dronning Margrethe 12.12.2012 kl. 12.12 og er blevet et flagskib inden for universelt design, der tilgodeser tilgængelighed som et gode for alle. 

2013

Et nyt ulandsprojekt startes i Nepal med fokus på kapacitets-opbygning af de lokale organisationer og opsporing af døvblinde. Der sendes delegationer fra FDDB afsted til det fattige bjergland ca. tre gange om året, bl.a. for at holde workshops for fagpersoner, lærere, tolke, mm., der arbejder med døve og blinde børn. Mange af børnene bor og undervises i uopvarmede bygninger uden vinduer, og basale ting som mad og rent vand er ikke nogen selvfølge. FDDB sætter blandt andet fokus på bedre kommunikation og opsporing af de mange døvblinde, der bor spredt rundt omkring i det store land.

2014

Som formand for FDDB vælges Karen Skyggebjerg. Hun overlader efter knap et år posten til næstformand Bjarne Hvidsten (2014 - 2017), der konstitueres som formand.

2015

Bjarne Hvidsten vælges som formand på årets landsmøde. Der bruges ressourcer på at få flere faste bidragsydere, og en stor kampagne ved navn 'Mere omtanke' gennemføres på flere Sosu-skoler og sygeplejeskoler.

2016

FDDB får ny hjemmeside i økonomisk samarbejde med fonden for Ensomme Gamles Værn, der gerne vil støtte FDDBs bestræbelser på at gøre hjemmesiden så tilgængelig som muligt, så den kan virke som et socialt midtpunkt for døvblinde og synshørehæmmede.

2017

FDDB kan fejre sit 30 års jubilæum med et stort Åbent Hus-arrangement for medlemmerne i H-huset den 27. april. Anders Fransson vælges som ny formand (2017 - 2021) på årets landsmøde, og Bjarne Hvidsten vælges som næstformand. I 2017 lykkes det at få gennemført en ny lov om legitimationskort med billede, som kan bruges i stedet for pas og kørekort. En sag FDDB har kæmpet for sammen med Dansk Blindesamfund.

2020

Hele verden rammes af en omfattende corona-pandemi, og overalt lukkes landene helt eller delvist ned i perioder. Det betyder, at mange aktiviteter må sættes på hold, og kurser og mødes enten aflyses, udsættes eller konverteres til udendørs aktiviteter i mindre hold. En pulje uddeler midler til at modarbejde den ensomhedsfølelse, der sniger sig ind mange steder i samfundet som følge af de lange isolations-perioder under corona-epidemien. FDDB opstarter projektet Nye fællesskaber, der giver bidrag og støtte til blandt andet erfagrupper, gåtursgrupper og små kreative tiltag 2020 - 2022.

2021

Årets landsmøde udsættes fra juni til september på grund af corona-restriktioner. Heldigvis kan medlemmerne mødes i Middelfart, hvor der blandt andet skal vælges både ny formand og ny næstformand. Som formand vælges Jackie Lehmann Hansen, der stiller op som tegnsprogsbruger. Som næstformand vælges Anders Fransson, der stiller op til posten som næstformand. Den nye formand er hybrid, det vil sige kan både tale- og tegnsprog. Mange mener, det giver ham en sproglig fordel, men det betyder også, at der ikke er nogen i Forretningsudvalget, som er vokset op i et rent døvemiljø. Derfor udvides Forretningsudvalget fra tre til fire medlemmer, og bestyrelsesmedlem Bjarne Hvidsten indlemmes som fjerde medlem af Forretningsudvalget.

2022

Foreningen holder et stort Åbent-Hus arrangement for medlemmerne for at fejre sin 35 års fødselsdag. På dagen er der tema-caféer, hvor medlemmer, kontaktpersoner og ledsagere kan lære mere om haptiske signaler, punktskrift, service for døvblinde og meget mere. Det er en festlig dag, hvor formanden understreger i sin tale, at FDDB har vokset sig til en forening med slagkraft og stærke meninger.

I 2022 indleder FDDB et tæt samarbejde med Solsikkeprogrammet om at sælge Solsikkesnore til medlemmerne. Med snoren om halsen signalerer man, at man har et usynligt handicap, og i en lille plastiklomme kan man skrive et budskab på et kort, fx: Jeg er døvblind. Snoren vinder stor udbredelse i Danmark og er anerkendt og brugt i både lufthavne, trafikselskaber, forlystelsesparker, stormagasiner og mange andre steder. Bjarne Hvidsten er med til at lave en uddannelsesvideo for medarbejderne i Københavns Lufthavn, hvor han fortæller, hvorfor det er vigtigt, at man som døvblindhed mødes med tålmodighed af servicemedarbejdere. 

2023 

Formand for FDDB, Jackie, holder i 2023 mange kaffemøder med partiernes ordførere og mødes med socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Her deler han sin bekymring omkring tolkeområdet samt fremfører vores ønsker på specialområdet.FDDB ønsker forandring, så døvblinde kan få den rigtige hjælp første gang, og derfor ønsker vi os et nationalt døvblindecenter (med regionale satellitter) i stedet for at overlade både udredning og støtte til kommunerne, som ofte ikke ved nok om døvblindhed og dens konsekvenser.

2024

FDDB skifter navn til DøvBlinde Danmark.

I 2023-24 gennemføres en stort undersøgelse for at finde ud af, hvordan det står til med rehabiliteringen af døvblinde i Danmark. Undersøgelsen er støttet af Helsefonden og Johan Schrøders Erhvervs- og Familiefond.