Hvad er døvblindhed?
Definitionen på døvblindhed er en kombineret nedsættelse af syn og hørelse i en sådan grad, at det er vanskeligt for de nedsatte sanser at kompensere for hinanden.
Frivillighed betyder meget i DøvBlinde Danmark. Faktisk arbejder over 10% af vores medlemmer som aktive frivillige i foreningen. Uden frivillige kræfter i foreningen havde vi ikke stået, hvor vi står i dag.
Vi har frivillige medlemsrådgivere, erfaledere, klubledere, kursusledere, informatører, instruktører, udvalgsmedlemmer og lokale kaffedamer- og mænd plus alle jer andre som gør det muligt for os at skabe vores stærke fællesskaber og være sammen med hinanden.
Jeg vil gerne sige tak til alle jer, der gør en kæmpe forskel i vores forening. Uden jer havde der ikke været en forening med så meget engagement og gåpåmod. Men det er også vigtigt, at vi passer på os selv og hinanden, når vi som frivillige er med til at hjælpe og støtte andre mennesker.
Hovedbestyrelsen har besluttet, at der skal udarbejdes en frivilligpolitik for foreningen. Tilbage i 2024 fik vi en stor donation på 500.000 kr., hvoraf nogle af midlerne skal bruges til dette formål. Derfor vil der i år i samarbejde med et konsulentfirma blive igangsat et mere konkret arbejde, som skal munde ud i udviklingen af foreningens kommende frivilligpolitik. På den måde vil vi i fremtiden få et fælles udgangspunkt, når vi skal se på og sikre, hvordan vi bedst passer på os selv og hinanden, når vi arbejder som frivillige i DøvBlinde Danmark. Jeg glæder mig meget til at følge udviklingen og arbejdet med at udarbejde frivilligpolitikken.
Definitionen på døvblindhed er en kombineret nedsættelse af syn og hørelse i en sådan grad, at det er vanskeligt for de nedsatte sanser at kompensere for hinanden.
15. maj blev en historisk og helt igennem festlig dag med reception, masser af glade medlemmer og gæster, som kom til fejring af vores nye navn DøvBlinde Danmark. Over 100 venner og medlemmer af foreningen kiggede forbi og var med til at sætte en fantastisk stemning.
DøvBlinde Danmark holder masser af kurser, temadage og udflugter, så du kan altid finde noget, der passer dig. Vi tager hensyn til lyd- og lysforhold og værner om det stærke fællesskab