Hvad er døvblindhed?
Definitionen på døvblindhed er en kombineret nedsættelse af syn og hørelse i en sådan grad, at det er vanskeligt for de nedsatte sanser at kompensere for hinanden.
38 organisationer: Vælg den rigtige vej for dansk socialpolitik!
DøvBlinde Danmark er med-underskrivere af denne fælles opfordring fra 38 organisationer og har dermed helhjertet tilsluttet os kritikken af anbefalingerne fra Tranæs-udvalget. Vi kender alt for godt til besparelser, og ved at det kan gå frygteligt ud over døvblindes trivsel. Den vej ønsker vi ikke, at dansk socialpolitik skal gå ned ad.
Kommunerne er allerede pressede
Som vores formand, Jackie Lehmann Hansen, udtaler: "Døvblinde kan allerede i dag mærke at kommunerne er pressede, derfor vil dette kun gøre turen ned af bakke endnu stejlere. Hvis ikke døvblinde får den afgørende hjælp, der er nødvendig for at afhjælpe både nedsat syn og hørelse vil det medføre en katastrofal nedgang i livskvalitet.
Det burde være klart for enhver, at hvis man hverken har normalt syn eller hørelse, så kan man ikke være en del af samfundet eller leve et hverdagsliv med socialt samvær, motion, fritidsinteresser eller blot almindelig adspredelse, uden støtte. Derfor kan vi på ingen måde risikere, at kommuner får frikort til at sætte økonomi frem for døvblindes behov for hjælp. Det er en kæmpe ommer!"
Den fælles opfordring
Den fælles opfordring er udsendt af Danske Handicaporganisationer på vegne af 38 organisationer:
"Vi er 38 organisationer, der nu appellerer til regeringen om at trække socialpolitikken i den rigtige retning.
Vi står foran en alvorlig skillevej i dansk socialpolitik. De næste uger og måneder bliver afgørende for, om vi kommer til at gå i den rigtige retning.
De fleste danskere vil i løbet af livet mærke modgang, stå over for svære udfordringer og få brug for samfundets støtte. Det kan være livskriser, hvor man havner i for eksempel et misbrug eller et voldeligt ægteskab. Eller man får et handicap efter en ulykke eller bliver forælder til et barn med handicap.
Derfor har vi opbygget et velfærdssamfund, hvor målet er at tage hånd om de mennesker, hvor livet tager en svær drejning.
Det såkaldte Tranæs-udvalg offentliggjorde i sidste uge sine forslag til, hvordan man kan styre økonomien på socialområdet mere. Udvalget lægger op til at bremse udgifterne på socialområdet, men det er uden blik for de pressede rammer socialrådgivere, SOSU’ere, socialpædagoger og andre ansatte kæmper med i deres arbejde med at give den rigtige hjælp til mennesker i sårbare livssituationer.
Det er uambitiøst at starte dialogen om, hvordan vi skaber et bedre socialområde med udgangspunkt i at drøfte økonomien. Misforstå os ikke – selvfølgelig er økonomi en faktor som på alle andre områder også. Men vi skal starte et helt andet sted.
Vi skal have fokus på, hvordan vi skaber gode liv og ordentlige vilkår for mennesker med handicap, for udsatte børn og voksne. Vi skal have fokus på kvalitet. Vi skal have fokus på fagligheden. Det må komme først. Så vores største bekymring ved udvalgets forslag er, at prioriteringen er grundlæggende forkert.
Vi ser allerede voksende problemer på socialområdet. Det er unge med handicap, der er spærret inde i eget hjem og kun får 15 timers støtte om måneden til at komme ud. Det er kvinder og børn, der er udsat for vold i hjemmet og ikke kan få tilstrækkelig hjælp til at komme videre. Det er mennesker i hjemløshed, der mangler hjælp til sit misbrug og psykiske problemer samt børn, unge og familier i udsatte positioner, der ikke få den rette støtte. Der er talrige eksempler på, at der er brug for at have mere fokus på kvalitet og faglighed.
De 38 organisationer kæmper hver dag for, at vi har et lige og trygt Danmark.
Vi mener, at pengene skal bruges bedst muligt. Men det konstante fokus på økonomi frem for borgernes behov vil være mere skadeligt end gavnligt på den lange bane.
Det kan også sætte gang i en negativ dominoeffekt, hvor flere vil få større og mere komplekse sociale problemer på grund af manglende hjælp. Det vil herefter gribe ind flere steder i livet. Vi frygter, at flere for eksempel ender uden en uddannelse og falder uden for arbejdsmarkedet, fordi det er udelukket at få den nødvendige støtte til dem selv eller deres barn.
Tranæs-udvalget har nu fremlagt sit arbejde. Nu er det regeringens tur til at tage stilling.
Politik handler om at sætte en retning og træffe nogle valg. Derfor håber og tror vi selvfølgelig på, at regeringen vægter tillid til borgere og et socialt sikkerhedsnet højest.
Vi håber, at regeringen vil trække socialpolitikken i en bedre retning. At regeringen vil stå bag strukturelle ændringer, der skaber bedre sammenhæng på tværs af sektorer med borgernes behov som udgangspunkt. At den prioriterer forebyggelse, rehabilitering, viden og kompenserende indsatser og hermed give flere mulighed for at kunne deltage i vores samfund.
Man er som regering ikke forpligtet til at lytte til forslag fra et udvalg. Men man er forpligtet til at tage hånd om de mennesker, hvor livet taget en svær drejning. Det håber vi, at regeringen er enig med os i."
