DØVBLINDE
DANMARK
Medlemsnyt
2
Februar
2025
Årgang
41
FORSIDEN:
· Kandidater til Hovedbestyrelsen søges
· Ensomhed blandt døvblinde et psykoterapeutisk perspektiv
· Nyt tilbud: Strik, spil og hygge
Kandidater
til hovedbestyrelsen søges
Vil
du høre om arbejdet som DH-repræsentant?
Alice
Agnes Kampps legat for blinde-døve
Ensomhed
blandt døvblinde et psykoterapeutisk perspektiv
Kom
ud i naturen 300 tilgængelige ruter
Kan
tegnsprog og er på udkig efter job
En
pårørende fik en god oplevelse!
Lidt
ros, lidt ærgrelse og lidt håb
Resultater
fra skak- og brætspilmesterskaber
Nyt
tilbud: Strik, spil og hygge
Gåtur
Fælledparken og Sortedamssøen
Af Jackie Lehmann Hansen, formand i DøvBlinde Danmark
Nu begynder de politiske aftaler at lande. I midten af januar landede hele fire delaftaler på handicapområdet. Først landede disse tre politiske aftaler:
- Effektivisering af socialtilsynet
- Beløbsgrænse for alternative tilbud
- Regler for ægtefæller i botilbud
Disse politiske aftaler har fået kritik fra forskellige områder, også af DH. Dagen efter landede en politisk aftale om et mere enkelt system for merudgiftsydelsen. Denne ydelse ændrer navn til kompensations-ydelsen fra sommeren 2025, når loven træder i kraft. Denne politiske aftale tror jeg på kan gavne flere døvblinde. Vi er i gang med at kigge på lovteksten og vil komme med vores input sammen med andre handicaporganisationer i den nuværende høringsfase.
Jeg vil i dette nummer af Medlemsnyt også gøre opmærksom på det nye Pårørendeudvalg. Der sidder tre pårørende og en repræsentant fra Hovedbestyrelsen i udvalget. Hvis du som pårørende gerne vil komme med dine erfaringer eller vil kontaktes, når der er nyt fra udvalget, kan du med fordel gå på vores hjemmeside og skrive dig op til, at pårørendeudvalget må kontakte dig. Dine oplysninger gemmes sikkert og fortroligt af DøvBlinde Danmark.
Af
hovedbestyrelsen
Hvis
du ønsker at stille op til valg til Hovedbestyrelsen på DøvBlinde Danmarks
kommende landsmøde 17. - 18. juni, bedes du sende et indlæg til Medlemsnyt
inden 12. april.
Her
skal du fortælle lidt om dig selv, hvad du vil arbejde for som HB-medlem, og om
du er tegnsprogsbruger eller talebruger.
Dit
indlæg må max fylde 150 ord.
Alle
indsendte indlæg bringes i Medlemsnyt 5.
Vil du høre om arbejdet som DH-repræsentant?
4. marts kl. 15 - 16.30 holdes der onlinemøde for DH-repræsentanter samt interesserede i det lokale DH-arbejde.
Vil du høre mere om det lokale DH-arbejde og høre beretninger fra DH-repræsentanter, er du velkommen til at deltage i onlinemødet som foregår på mødeplatformen Zoom.
Du kan tilmelde dig via www.dovblinde.dk
under arrangementer eller kontakte Jackie på:
Tlf. 20 27 70 11
jackie@dovblinde.dk
Alice Agnes Kampps legat for blinde-døve er til uddeling 4. juni. Både døvblindfødte og døvblindblevne kan søge. Der kan søges om legatportioner på op til 5.000 kr. Der uddeles legater især som støtte til ferieophold. Afslag meddeles ikke.
Skema skal udfyldes og kopi af årsopgørelse vedlægges. Indsendes i en lukket kuvert mærket AAK legat til DøvBlinde Danmark senest 14. april 2025.
OBS! Mangler årsopgørelsen eller er der oplysninger i ansøgningen, der ikke er udfyldt, bliver ansøgningen ikke godkendt af bestyrelsen.
Ansøgningsskemaet kan fås ved henvendelse til:
DøvBlinde Danmark, Blekinge Boulevard 2, Taastrup eller hentes på www.dovblinde.dk
Har du spørgsmål til udfyldelse af ansøgningsskemaet, er du velkommen til at rette henvendelse til sekretær hos DøvBlinde Danmark:
Trine Dissing
Tlf. 36 38 85 92
Af Dorte
Skipper, psykoterapeut
Har du brug for hjælp til at se ensomhed
i øjnene?
Ensomhed er en universel følelse, men for døvblinde kan ensomhed have en særlig dybde og kompleksitet. Den dobbelte sansenedsættelse skaber ofte en barriere for kommunikation og social kontakt, og det kan give en ekstra isolationsfølelse, der forstærker det, som andre oplever, når de føler sig ensomme.
Ensomhed blandt døvblinde kan have mange rødder. Den fysiske isolation, der ofte følger med manglende adgang til kommunikation, kombineret med omgivelsernes manglende forståelse af jeres behov, kan skabe en oplevelse af at være usynlig. Ikke mindst i sociale sammenhænge kan mange døvblinde opleve ensomhed, når man ikke kan deltage ordentligt i samtaler eller aktiviteter. Nogen kan derfor ende med at vælge helt fra at deltage i sammenkomster med flere mennesker, hvilket øger risikoen for isolation.
Man kan ofte tro, at man er den eneste, der har det sådan, og nogle gange også skamme sig over at føle sig ensom. Så ender man måske med at gå med følelsen selv og ikke dele den med andre. Hvis man talte med andre om det, ville man blive klar over, at man ikke er den eneste, der føler ensomhed.
For nogen er det fint at dele det med andre i samme situation og på den måde få åbnet op for den ensomhed, man føler. For andre kan det være afgørende at tale med en psykoterapeut, der er uddannet til at skabe en tryg ramme, hvor man kan udtrykke sine følelser og udfordringer og blive mødt med empati og nysgerrighed.
Sammen med en psykoterapeut vil man få hjælp til at forstå, at ensomhed er en naturlig reaktion på ens livssituation og på den måde reducere evt. skam og selvkritik. Man vil sammen udforske alternative kommunikationsmetoder, som kan åbne nye døre til gode snakke med andre og arbejde med at styrke relationerne til ens pårørende og netværk. Man kan f.eks. blive mere bevidst om, hvordan man kan udtrykke sine behov tydeligere, og hvordan pårørende kan inddrages mere aktivt. Mange døvblinde kan føle sig som en byrde for sine omgivelser, men sammen med en psykoterapeut kan man arbejde med selvaccept og selvværd igennem at skabe en større følelse af selvstændighed og stolthed.
Når man sammen med en terapeut har fået arbejdet med ensomhedsfølelsen, kan det være rart at dele sine erfaringer med andre i lignende situationer. Det skaber en oplevelse af samhørighed og mulighed for at udveksle strategier til at håndtere ensomhed, så man sammen holder fast i udviklingen.
At bryde ensomhedens cirkel kræver en helhedsorienteret indsats, og det er helt afgørende at omgivelserne forstår de store udfordringer, som døvblinde står over for, og kan tilbyde redskaber, der styrker mentale trivsel og relationer. Men dét kræver, at man som døvblind selv forstår dem.
Har du brug for støtte og hjælp til den proces, kan du tage kontakt til DøvBlinde Danmarks psykoterapeut, der har mange års erfaring med at arbejde med døvblinde.
Du kan få fat i psykoterapeut Dorte Skipper på:
Tlf. 91 54 57 60 eller dorte@dovblinde.dk
Træffetid torsdag kl. 9 14.
Vores naboer,
Videncenter om Handicap, har gjort os alle den kæmpe tjeneste at registrere
knap 300 tilgængelige naturstier og naturfaciliteter i hele Danmark i projektet
Natur for alle. Så nu er det bare med at hive fat i sin kontaktperson, ven
eller familie og komme ud i det grønne.
På hjemmesiden www.udinaturen.dk kan man finde et kort over de mange ruter på Danmarkskortet eller indtaste de krav og ønsker, man har til en rute. Der kan fx vælges hvilket underlag, man gerne vil gå på, hvor bred stien skal være, om der er trapper eller andre trin undervejs, hvilken stigning man møder, om der må være trafikstøj, hvor velbesøgt ruten er, hvor langt der er til offentlig transport, om ruten går gennem dyrehegn, og om der findes rutebeskrivelser undervejs på ruten.
Det er
Videnscenter om Handicap, der står bag projektet, som er støttet af Aage V.
Jensen Naturfond og Friluftsrådet.
Læs mere på
hvor man kan downloade
gavekort til en tur ud i naturen.
Eller gå
direkte til den side, hvor du via søgekriterierne kan finde ruter, der passer
til dig på
Af Pia Leth Jensen, bibliotekar
Tom Peder Olsen: Ravnen fra Nørrebro
Dette er en historisk spændingsroman om Johannes og Nørrebro i 1870erne.
I 1865 ryger Johannes i fængsel og mister kontakten til sin familie. Syv år senere gør en mystisk person, Ravnen, livet farligt for skruppelløse byggespekulanter og deres håndlangere på Nørrebro. Men Ravnen vinder arbejdernes tillid og opildner sammen med Louis Pio til oprør og klassekamp.
Bognummer 424519
8 bind
Hej medlemmer i DøvBlinde Danmark
Mit navn er Rolf Frandsen, og jeg er på udkig efter jobmuligheder på døvblindeområdet. Jeg er selv CODA-barn og er vokset op med døve forældre, så tegnsprog er mit modersmål sammen med dansk.
Jeg har erfaring med taktiltolkning. Jeg vil ikke kalde mig verdensmester, men jeg er motiveret, engageret og opsat på at lære mere.
Til daglig studerer jeg på Tegnsprogs- og Skrivetolkeuddannelsen i København og arbejder ved siden af mit studie hos CFD Nyborg. Jeg bor selv i Nyborg.
Jeg drømmer om at kunne bidrage til døvblindeområdet her på Fyn, hvor jeg håber at kunne gøre en forskel. Det kunne være alt fra at ledsage på ture ud af huset, til at støtte med andre opgaver, kurser/arrangementer og hvor ellers mine kompetencer kan hjælpe.
Hvis der er tale om flere sammenhængende timer, er jeg desuden villig til at pendle. Jeg ser dette arbejde som en unik mulighed for at støtte jer, der har brug for øjne og ører i hverdagen.
Kontakt:
Rolf Frandsen
Af Susanne Løcke, erfaleder
Som I måske har bemærket, har vi i erfagruppen Nordsjælland fokus på at indvie vores kære pårørende i de glæder, som samværet i erfagruppen giver os.
Ved årets første erfamøde var temaet: Dine pårørende og dig.
Et medlem havde inviteret sin datter og sit voksne barnebarn med til mødet. Det resulterede i denne reaktion, som jeg vil dele med jer:
(Citat) Kære mormor, går det fortsat godt med dit ben? Og så vil jeg virkelig også gerne skrive tak for i onsdags. Det var en knaldgod oplevelse. Jeg synes, det var rigtig rart for os tre at være sammen på den måde. Og så var selve arrangementet jo også bare rigtig godt. Du har jo fortalt meget om det, og jeg må bare sige, at mine forventninger blev fuldt ud indfriet. Det var både interessant, lærerigt og rart at være en del af. Og alle sammen var jo bare rigtig søde og inspirerende at være sammen med. Stort knus. (Citat slut)
Jeg føler en varm glæde over at vide, at samværet i erfagruppen gør en positiv forskel for medlemmerne og deres pårørende, og jeg vil anbefale at invitere Dorte Skipper til at holde sit oplæg Dine pårørende og dig i jeres erfagruppe. Det er så godt!
Kære Jackie
Når jeg er medlem af en forening og modtager medlemsbladet, forventer jeg en orientering om, hvad der sker i foreningens regi. Dette har ikke været tilfældet i forbindelse med nedlæggelse af Erfagruppen Fyn.
Med hensyn til dit svar til mig, er det ikke helt i overensstemmelse
med medlemmernes opfattelse at grunden til nedlæggelsen.
Jeg kan forstå på dit svar, at erfagruppen er i omstrukturering. Hvor langt er I kommet med det, og får vi en orientering om forløbet i Medlemsnyt?
Mange medlemmer savner fællesskabet i Erfagruppen Fyn.
Venlig hilsen
Lissi Holm
Kære Lissi
Der har løbende været orientering til de berørte medlemmer på Fyn. Der er gang i en omstrukturering, som medlemmerne på Fyn er orienteret om. Når den nye strukturering er igangsat, kommer vores tilbud endnu bredere ud på Fyn, og endnu flere medlemmer kan få glæde af at komme i en erfagruppe. Når der er nyt, informeres der her i Medlemsnyt.
Venlig hilsen
Jackie Lehmann Hansen, formand
Af Dorrit Petersen, Skovlunde
Lidt ros:
Hver gang jeg får et medlemsblad fra jer, bliver jeg så imponeret og begejstret for alle jeres arrangementer. Det er en imponerende kreativitet, I udviser. Der er arrangementer for alle aldersgrupper og alle interesser.
Lidt ærgrelse:
Men jeg er også så ærgerlig over, at jeg ikke kan/vil deltage i jeres arrangementer på Fuglsangcentret, hvor der indgår en afslutningsmiddag. Jeg KAN OG VIL ikke byde min kontaktperson, som jo ofte er min mand, at skulle drikke vand, mens jeg drikker vin til en lækker menu.
Lidt håb:
Jeg håber inderligt, at foreningen vil tage skridtet fuldt ud - gennemføre en reel alkoholpolitik - og helt gå bort fra at tilbyde alkohol betalt af foreningen til arrangementerne og i stedet vise tiltro og tillid til medlemmerne, at de er i stand til selv at administrere deres alkoholforbrug.
Hvis det sker, vil jeg gladeligt deltage i jeres arrangementer igen.
PS: Hvis der skulle være medlemmer og/eller kontaktpersoner, der ikke kan styre deres forbrug og er til gene for andre medlemmer, er det jo muligt at påtale dette overfor den enkelte.
Af Peter Ryberg og Suzanne Dalsgaard
I alt 10 døvblinde fra hele Danmark var i januar samlet til en forlænget weekend i brætspillets tegn. Otte deltagere stillede op i skak, heraf tre nye spillere. På grund af det høje antal blev der ikke spillet alle mod alle. Der blev spillet fem runder, og i første runde blev modstanderne fundet ved lodtrækning. Herefter spillede vindere mod vindere og tabere mod tabere. Efter første lodtrækning, viste det sig, at de to bedste skakspillere, Claus og Børge trak hinanden. Det blev en tæt kamp, som Claus trak sig sejrrigt ud af.
En af de nye spillere, Tim, spillede i anden runde tæt op mod Claus, men igen vandt Claus. I sidste runde spillede Tim mod Børge, endnu en tæt kamp, som Tim vandt. Hermed fik Tim en velfortjent 2. plads. Claus gik igennem turneringen ubesejret og fik en velfortjent 1. plads.
Den samlede stilling blev:
1. Claus 5 point
2. Tim 4 point
3. Peter 3 point
4. Børge 3 point
5. og 6. Kris og Jette 2 point
7. Nadia 1 point
8. Niklas 0 point
Det var muligt at spille andre bræt- og kortspil, bl.a. Ludo, backgammon, kinaskak, SeHøreLøse og Yatzy, hvor der var sat præmier på højkant. Der var tæt kapløb mellem Nadia og Niklas, Tim og Jette, så der blev trukket lod om 1., 2., og 3. pladsen.
Resultatet blev:
1. Nadia
2. Niklas
3. Jette
Tak for jeres indsats og engagement og tillykke til jer!
Hele mesterskabet blev afholdt i godt selskab, hvor det sociale også fyldte. Det var dejligt at se nye deltagere til årets skak- og brætspilsmesterskaber. Vi glæder os til næste års mesterskaber 8.-11. januar 2026.
Dato: Mandag 17. marts kl. 11 - 14
Vi mødes i Frivilligcentret i Roskilde, hvor vi låner et lokale.
Adresse: Jernbanegade 21, Roskilde
Man kan lave kaffe eller te og selv tage brød eller andet med.
Vi vil hygge os sammen, spille eller strikke.
Vi låner spil, men man må også gerne tage sine egne spil med.
Der er to centraltolke, og der er teleslynge.
Alle er hjertelig velkomne også mændene.
Vær opmærksom på, at transport ikke dækkes af DøvBlinde Danmark.
Tilmelding helst på sms til:
Nicoline sms 31 13 94 49
Ella sms 29 16 95 11
Alternativt på telefon til:
Sarah tlf. 36 38 85 93
Mange hilsner fra
Nicoline og Ella
Torsdag 20. marts
Vi mødes på Måløv Station og går, indtil vi finder et sted at spise madpakker. Turen sluttes af med kaffe og kage på Farumhus på Ballerupvej 33, Værløse. Herefter er der 450 meter til Værløse station.
Det er ikke sikkert, der er toilet på turen, men vi går i en skov, så mon ikke, vi finder et sted at tisse, hvis behovet opstår. Turen er på omtrent 6 km. Vi siger på gensyn kl 16.
Pris 30 kr.
DøvBlinde Danmark betaler for ledsagernes kaffe og dækker transport.
Tilmelding senest tre dage før til:
Nadia: Tlf. 50 85 86 85 (kun sms)
Suzanne: Tlf. 40 83 70 73 (kun sms)
I Jylland arrangeres i 2025 følgende gåture. Alle er velkomne.
Hold øje med mere info her i Medlemsnyt!
Lørdag 5. april i Fredericia
Onsdag 2. juli i Randers
Onsdag 24. september i Aarhus
Arrangører: Stefan og Stine
Har du spørgsmål, så kontakt Stefan eller Stine på:
Stine
sms 60 13 57 19 eller
Stefan
Tlf. eller sms 40 54 13 37
Torsdag 3. april
Turen starter og slutter ved Trianglen metrostation. Vi mødes kl. 11 på gadeplan ved siden af opgangen fra metroen.
Adresse til Flex Trafik: Øster Allé 3, København Ø.
Gåturen går gennem Fælledparken, hvor vi bl.a. kommer forbi Sansehaven, Klosterfælleden og Fælledsøen. Vi spiser vores madpakker på Tårnlegepladsen, der er inspireret af Københavns tårne. Herfra går vi en runde om den østligste af Københavns søer, nemlig Sortedamssøen. Vi afslutter med kaffe eller te med brød i Den Franske Café, før vi når tilbage til Trianglen metrostation.
Turen slutter senest kl. 16.
Turen er på 5 km.
Pris 30 kr.
DøvBlinde Danmark betaler for ledsagernes kaffe og dækker transport.
Tilmelding senest mandagen før gåturen til Gerd på:
tlf. 24 65 65 69
gerdnielsen@privat.dk
Giv besked, hvis du bliver forsinket.
Lørdag 5. april
Gåtur i Hannerup skov og by i Fredericia. Turen er på ca. 5 km.
Vi mødes på Fuglsangscentret kl. 11.
Vi tager selv madpakke og drikkevarer med.
Der vil være centraltolk.
Alle er velkomne.
Kom og vær med!
Send en sms til:
Stine
Sms 60 13 57 19 eller
Stefan
Sms og tlf. 40 54 13 37
Vi glæder os til at gå tur sammen med jer!
Erfa = erfaringsudveksling
I alle erfagrupper er kontaktpersoner og ledsagere velkomne.
Kaffe med brød kan købes på mødet og transport tilbydes efter aftale med erfalederen. Nye medlemmer er velkomne.
Dato: Onsdag 5. marts kl. 14 - 16
Sted: Sagahuset, Sagavej 2, Rønne
Emne: Planlægning af årets program. Kom endelig med ideer.
Pris: 30 kr.
Mange hilsner
Maiken Skov Hansen
Tlf. 23 40 92 43
maiken.s.hansen75@gmail.com
Dato: Onsdag 12. marts
Spisning: Kl. 12 - 13
Erfamøde: Kl. 13 - 15
Sted: Fælleshuset, Sejlgårdspark 117, Farum
Emne: Mit liv og andre løgnehistorier!
Vi får besøg af tidligere formand for Danske Handicaporganisationer cand.scient.pol. Stig Langvad, som 11. august 1973 kl. 23.35, 16 år gammel, kørte galt på sin knallert.
Ulykken blev begyndelsen på et bemærkelsesværdigt liv, man fristes til at tro kun kan være løgn. Stig er tidligere alt muligt! Han er dog stadig aktiv og med til at gøre en positiv forskel for andre.
Tilmelding til Susanne på:
Mobil eller sms 60 43 19 91
Mange hilsner
Susanne
Dato: Tirsdag 4. marts kl. 13 - 16
Sted: Egebækhus, Egebækvej 159, Nærum
Emne: En lille gåtur og gamle ting og sager.
Pris: 30 kr. for jer der kommer udefra.
Tilmelding til Birgit.
Mobil 21 46 31 18
birgit@bljl.dk
KH og på gensyn
Birgit
Dato: Tirsdag 25. marts kl. 12.30 - 15.30
Sted: H-huset, Blekinge Boulevard 2, Taastrup
Emne: Socialrådgiver Iben Thomsen om opgaverne i DøvBlinde
Danmark og om hvornår vi kan bruge hende.
Pris: 30 kr.
Tilmelding: Senest 15. marts til Gerd
Mobil 24 65 65 69
gerdnielsen@privat.dk
Mange hilsner
Birgit og Gerd
Dato: Torsdag 13 marts kl. 13.30 - 16.00
Sted: Sundheds- og træningscenter, Rådhusstræde 10c i Køge.
Emne: Hvordan arbejder en indlæser? Vi får besøg af indlæser Thomas Leth Rasmussen, som vil fortælle os om sit arbejde med at indlæse bøger på lyd. Thomas har indlæst krimier og biografier.
Venlige hilsner fra
Benedict og Sandie
Mobil 30 11 30 71
Dato: Torsdag 13. marts kl. 13.30 - 16.00
Sted: Mårsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs vej 15A, Holbæk
Emne: Foredrag af Edis Adilovic: Blind mand i Caminoland, som gik 800 km på 36 dage.
Pris: 30 kr.
Ledsagere er meget velkomne.
Venlige hilsner fra
Sandie
Mobil 30 11 30 71
Dato: Mandag 3. marts kl. 14 - 16
Sted: Solgaven, Flagspættevej 1, Næstved
Mødested: I cafeen.
Emne: Inger, som bor på solgaven i Næstved, vil fortælle om livet hun havde sammen med sin mand og om deres køreture på motorcykel.
Pris: 30 kr. for kaffe/te og brød
Tilmelding senest søndag ugen før mødet på:
Tlf. 20 34 51 78
twp2@live.dk
Jeg glæder mig til at se jer
Med venlig hilsen
Tina Wibe Lensing
Dato: Mandag 10. marts kl. 11 - 14
Sted: Apostolske Kirke, Stubbekøbingvej 3B, Nykøbing F.
Emne: Vi skal lave blomsterbuket med Gitte Kjær.
Pris: 30 kr. te/kaffe og brød.
Tilmelding senest søndag, ugen før mødet på:
Tlf. 21 65 26 30
mariaosterbye@gmail.com
Glæder mig til at se jer
Maria Østerbye
Dato: Onsdag 19. marts kl. 13 - 16
Sted: Fuglsangcentret
Emne: Vi får besøg af Døvepræst Irene Schjødt. Hun fortæller om prinsesse Alice, der var døv og mor til afdøde prins Phillip, der var gift med den engelske dronning Elizabeth.
Det bliver spændende at høre, hvordan hun kunne klare sig som døv.
Pris 30 kr.
Tilmeldingsfrist 5. marts. Husk at tilmelde dig i god tid.
Sms 29 62 81 63
oleseneb@gmail.com
Hilsen fra Eva Olesen
Bemærk at mødet 19. marts er flyttet til:
Dato: Onsdag 2. april
kl. 12.45 - 15.15
Sted: Fuglsangcentret
Emne: Nærmere besked om emne kommer i Medlemsnyt 3.
Pris: 30 kr.
Tilmelding senest 19. marts til:
Lilli Munk Jensen
Sms 22 28 98 60
Glæder mig til at se jer alle.
Hilsen Lilli
Dato: Onsdag 5. marts kl. 13.30 - 15.30
Sted: Kroen i Røde Kro
Emne: Michelle Jørgensen vil fortælle om en barndom med forældre, der drak og selv endte i stoffer, men kom ud af det igen og brød den sociale arv.
Tilmelding senest otte dage før.
Mange hilsner
Niels Henrik
Mobil 24 46 57 30
nielstrige@gmail.com
Dato: Tirsdag 11. marts kl. 13.30 - 16.00
Sted: Exnersgade 4. Lokale 2 på 1. Sal, Esbjerg
Emne: Rasmus Jørn Rasmussen vil fortælle sin livshistorie. En historie med masser af udfordringer og bjerge, der skulle bestiges, blandet med lidt humor og livslæring.
Pris: 30 kr. pr. person for kaffe, brød og kage.
Husk at melde afbud, hvis du ikke kommer.
KH Rikke Hebsgaard
Tlf. 26 62 31 97
rikkehebs@gmail.com
Dato: Tirsdag 18. marts kl. 9.30 - 11.30
Sted: Folkestedet, Carl Blochs gade 28, lokale 0.3., Århus
Emne: Hans Kristiansen vil fortælle om, hvordan DøvBlinde Danmark startede og mange andre spændende historier om foreningen.
Tilmelding senest otte dage før.
Mvh.
Niels Henrik Jørgensen
Mobil 24 46 57 30
nielstrige@gmail.com
Dato: Mandag 17. marts kl. 13 - 15.30
Sted: Vestfløjen v. Sct. Johs. Kirke, Fredhøj Allé 2, Herning
Emne: Haptisk Banko med gevinster ved Mia Winther.
Tilmelding senest onsdag før mødet til:
Bente Mejndor
Tlf. 75 94 44 75
Mobil 20 24 69 19
b.mejndor@mail.dk
Vel mødt og venlig hilsen Bente
Dato: Tirsdag 4. marts kl. 10 - 13
Sted: De Frivilliges hus, Hadsundvej 35, 1. sal., Aalborg
Emne: Vi får besøg af Suzanne Dalsgaard, som er informatør i DøvBlinde Danmark. Suzanne fortæller om sit liv og om at være døv.
Pris: 30 kr.
Tilmelding: Senest 25. februar til Mia.
Mobil 22 50 77 61
Erfa-nordjylland@hotmail.com
Mange hilsner
Mia
Tove Jensen, Roskilde
Født 9. marts 1930
90 år
Jørgen Trabolt, Vanløse
Født 15. marts 1935
90 år
Ruth Solvej Jensen, Store Heddinge
Født 17. marts 1935
90 år
Børge Christiansen, Brønshøj
Født 18. marts 1935
85 år
Erna Pedersen, Silkeborg
Født 3. marts 1940
80 år
Birgit Danstrup Rasmussen, Rødby
Født 26. marts 1945
75 år
Hanne Merethe Naumann, Asnæs
Født 13. marts 1950
60 år
Ginne Johansen, Fredericia
Født 25. marts 1965
DøvBlinde
Danmark ønsker hjerteligt tillykke med fødselsdagene!
Britta Tørnkvist Nielsen, Ishøj,
født 30. januar 1928, er død.
Ruth Jensen, Odense,
født 11. juli 1931, er død.
Edith Birkerod Hansen, Odense,
født 15. februar 1931, er død.
Æret
være deres minde
Rådgiverlisten vedhæftet.
Medlemsnyt udgives af:
DøvBlinde Danmark
Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Tlf. 36 75 20 96
mail@dovblinde.dk
Åbent mandag - fredag kl. 9-14
Redaktion:
Gerd Nielsen og Pia Hesse
Kommende udgivelser:
Nr. 3: Deadline 28. februar kl. 12. Udgives 26. marts
Nr. 4: Deadline 28. marts kl. 12. Udgives 23. april
Indlæg til bladet sendes til:
medlemsnyt@dovblinde.dk
DøvBlinde Danmark modtager stof til MEDLEMSNYT inden kl. 12 på
deadline-datoen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indkomne
indlæg.
Medlemsnyt udkommer 12 gange om året i punktskrift, Daisy-lydbog, trykt
udgave og mail-udgave.
DøvBlinde Danmarks annonceekspedition:
Agerbakken 21, 8362 Hørning, Tlf. 87 93 37 88
info@handicapinfo.dk
Tryk: FL Reklame
ISSN: 1902-6587
41. årgang