Årsberetning FDDB 2021

Formandens tilbageblik: Et år præget af corona og kampe på handicapområdet

Illustration: Foto af en flok medlemmer, kontaktpersoner og guide, som går på en sti langs en kyst.

I forgrunden er der højt græs. Solen skinner.

Af Jackie Lehman Hansen

2021 blev endnu et år i coronaens tegn. Vi måtte flytte kurser og møder flere gange, og man fornemmede en mathed omkring planlægningen af arrangementer. Kunne det overhovedet betale sig at lægge planer, eller var vi endnu engang hensat til en uendelig venten på bedre tider?

I lang tid var det eneste foreningsmæssige lyspunkt de lokale gåture, som spredte sig som ringe i vandet i FDDB. Vores medlemmer opdagede, at gåturene var en fantastisk mulighed for at mødes i det fri, få en sludder og dele en naturoplevelse. Der blev arrangeret ture flere steder i landet end nogensinde før. Noget siger mig, at de er kommet for at blive. Du kan læse mere om de inspirerende gåture senere i denne beretning.

Heldigvis ændrede smittetruslen sig, da vi nærmede os sommeren, og det lykkedes at afvikle en masse arrangementer, hvor medlemmer, tillidsfolk og ansatte endelig kunne møde hinanden på kryds og tværs.

På det overordnede plan har 2021 været præget af skuffelser på handicapområdet. For det første en forgæves venten på en evaluering af det specialiserede socialområde, der blev sat i gang i 2020. Evalueringen og opfølgningen på denne har bla. betydning for døvblindes adgang til hjælp og rehabilitering generelt. Socialministeren har udskudt resultatet af evalueringen efter kritik bl.a. fra Danske Handicaporganisationer (DH), som mener, der slet ikke er lyttet nok til brugernes ønsker for området.

Økonomiforhandlingerne mellem kommuner og stat i 2021 endte med en kolossal nedtur. Det var ventet, at det sociale område ville få et ekstremt tiltrængt løft, men det endte med hvad formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, kaldte en ’Fuckfinger til mennesker med handicap’. Det var én af årsagerne til, at Danske Handicaporganisationer valgte at sige farvel til en ellers nyoprettet retssikkerhedsalliance med Kommunernes Landsforening (KL). Der var simpelthen ikke nok at hente i dialogen.

I samme boldgade var der skuffelse efter behandlingen af et borgerforslag fra græsrodsbevægelsen #enmillionstemmer, som indeholdt forslag om at tage det specialiserede område væk fra kommunerne. FDDB holdt et møde med stifterne af #enmillionstemmer, hvor vi bl.a. fik talt om deres visioner, som vi på flere punkter kan bakke op om, samt talt om døvblindes udfordringer i kommunerne. Desværre blev borgerforslaget forkastet, men mange af bevægelsens forslag findes også i Danske Handicaporganisationers politik.

2021 blev året, hvor vi fik en repræsentant i Kvinderådet, da Raziye Acili fik en plads gennem Danske Handicaporganisationer. Vi er stolte og beærede over, at vi nu er repræsenteret i Kvinderådet, og der er ingen tvivl om, at Raziye er den helt rigtige på denne post med sin kampgejst og fightervilje.

2021 var også året, hvor vi kunne fejre, at ’Ordbogen over dansk tegnsprog’ fyldte 150 år. Stort tillykke til den meget vigtige ordbog, som konstant er i udvikling, og hvor FDDB har en repræsentant i styregruppen for at sikre, at ordbogen ajourføres løbende.

På Landsmødet, som blev udskudt fra juni til september, blev jeg valgt som ny formand, og den tidligere formand blev næstformand. Efterfølgende blev forretningsordenen ændret, så Forretningsudvalget kunne udvides fra tre til fire medlemmer. Dette for at sikre, at hvis der ikke er en repræsentant fra døvemiljøet i Forretningsudvalget, så kan Hovedbestyrelsen beslutte at stemme én fra døvemiljøet ind i den daglige ledelse. På Landsmødet blev foreningens første politiske handlingsplan vedtaget for 2022 - 2025. Handlingsplanen indeholder fire fokusområder, som Hovedbestyrelsen skal arbejde med de næste fire år:

· Et døvblindecenter – det centrale rehabiliteringstilbud

· Retten til kontaktperson

· Det digitale samfund – også for døvblinde

· FDDB som interessepolitisk slagkraft

Hovedbestyrelsen havde også stillet forslag om en navneændring til DøvBlinde Danmark. Så stor en beslutning krævede, at 2/3 af de fremmødte 81 stemmeberettigede stemte for forslaget. Der manglede tre stemmer, og forslaget blev ikke vedtaget. Hovedbestyrelsen fortsatte arbejdet med at få en klar, tydelig og tidssvarende profil udadtil.

I november var der kommunalvalg i Danmark, og vi holdt en workshop på online-mødeplatformen Zoom for at sikre, at interesserede medlemmer var klædt godt på. Der var en flot tilslutning. Her blev der vejledt i skrivning af læserbreve til lokalaviser, orienteret om borgermøder, møde med politikere og givet gode råd til, hvad døvblinde borgere kan gøre for at sætte døvblindhed på dagsordenen.

Desværre – igen i 2021 – måtte vi i flere kommuner kæmpe for selv at få lov til at bestemme vores ledsager i stemmeboksen. Lovgivningen omkring afgivning af stemmer blev ændret tilbage i 2015 og skulle sikre, at man som handicappet selv har mulighed for at udpege den hjælper, man vil have med i stemmeboksen. Men det kræver desværre, at vi gør opmærksom på loven igen og igen.

Alt i alt et begivenhedsrigt år for FDDB og et år med så mange initiativer, håb og drømme, at der er arbejde nok til de næste mange år for foreningens aktive tillidsfolk. Sammen vil vi arbejde på at indfri så meget som muligt og sikre, at der bliver råbt højt og tydeligt op om resten.

Tilbage til indholdsfortegnelse

FDDBs medlemmer i tal

Illustration: Medlem Hanne V. Ottesen nærlæser en brochure fra Danske Handicaporganisationer i lobbyen i H-huset. Med store typer står der øverst i brochuren:

VI KAN OG VIL BIDRAGE

FAKTABOKS:

MEDLEMMER

Medlemmer: 454 * (se note)

Talebrugere: 376

Tegnsprogsbrugere: 78

Foreningen har også en del medlemmer, der kan begge sprog

Unge under 35 år: 42

Ældre over 70 år: 271

Ældre over 100 år: 8

Støttemedlemmer: 127

Erhvervsmedlemmer: 13

REGIONALE TAL

Region Hovedstaden: 140 medlemmer

Region Sjælland: 97 medlemmer

Region Nordjylland: 42 medlemmer

Region Midtjylland: 56 medlemmer

Region Syddanmark: 119 medlemmer

* Note:

Medlemstal i årene 2005 - 2020:

332 – 349 – 376 – 408 – 412 – 419 – 423 – 432 – 425 – 439 – 450 – 458 – 473 – 466 – 472 – 474

FDDBs lokale erfagrupper

Stedet hvor medlemmerne mødes og udveksler erfaringer om hverdagen med syns- og høretab.

FAKTABOKS

ERFAGRUPPE ANTAL MEDLEMMER

Nordsjælland 19

København Vest og Nord 42

Østsjælland 23

Vestsjælland 23

Storstrøm 12

Fyn 32

Sønderjylland 8

Sydvestjylland 7

Trekantområdet 12

Midtøstjylland 5

Midtvestjylland 16

Nordjylland 16

Bornholm 12

Sjælland Tegnsprog 6

Syddanmark Tegnsprog 9

Midtjylland Tegnsprog 5

Tilbage til indholdsfortegnelse

FDDB i Handicap-organisationernes Hus

Illustration: Foto af FDDBs sekretariat set fra gangen.

På væggen ses et relief med fugle, som blev opsat efter FDDBs fødselsdag i 2012.

FDDBs sekretariat ligger i Handicaporganisationernes hus i Høje Taastrup. Huset blev bygget i 2012 og ligger et stenkast fra Høje Taastrup Station. Følbare ledelinjer fører fra stationen direkte til huset, som rummer mere end 25 større og mindre handicaporganisationer og private aktører med relation til handicapbranchen.

Huset følger retningslinjerne for ’Universelt Design’ og er stolt af at kalde sig verdens mest tilgængelige kontorhus. Al tilgængelighed er så vidt muligt indtænkt fra starten. Dermed har huset hverken været dyrere eller mere besværligt at bygge end andre huse. Og resultatet er kommet alle til gode. Både handicappede og ikke-handicappede trives bedst i et hus, hvor der er brede gange, organiske former, gode materialer og gennemtænkte løsninger.

FDDBs sekretariat ligger på 3. sal i blå ’finger’. I fællesskab med de øvrige lejere på etagen råder FDDB over adgang til printer, kaffemaskine, mindre mødelokaler samt arbejdslounges, hvor man kan holde korte møder. I husets stueetage er der reception, officielt mødecenter samt en kantine, der drives af virksomheden Den Glade Trøffel. Handicaporganisationernes Hus lægger rammer til mange af FDDBs møder, temadage og til nogle af foreningens lokale netværksgrupper.

Sekretariatet består af en fast stab af administrative og projektfaglige medarbejdere. Der var ved udgangen af 2021 ansat 11 medarbejdere på sekretariatet inkl. formanden svarende til 7,9 årsværk, heraf tre medarbejdere i fleksjob. FDDB har tilknyttet en socialrådgiver to timer ugentligt.

FDDB har en del døvblinde ansatte og frivillige, som varetager forskellige arbejdsfunktioner rundt om i landet. I 2021 havde FDDB fire timelønnede telefoninstruktører, to teknikere og 11 FDDB-rådgivere, der sammen med 18 frivillige erfaledere, 16 informatører samt øvrige tillidsfolk yder et vigtigt arbejde for foreningen.

Tilbage til indholdsfortegnelse

FDDBs organisation

Illustration: Foto af Forretningsudvalgets fire medlemmer i lobbyen i Handicaporganisationernes Hus. Alle fire smiler.

Hovedbestyrelsen

Foreningens overordnede politiske retning sættes af hovedbestyrelsen (HB), som består af fire tegnsprogsbrugere og fire talebrugere, der vælges for to år ad gangen på foreningens landsmøde. Hvis formanden er tegnsprogsbruger, vælges en talebruger som næstformand og omvendt. Hovedbestyrelsen mødes fire gange om året til møder, der strækker sig over to hele dage. Hovedbestyrelsen er næste gang på valg på landsmødet i 2023.

Forretningsudvalget

Forretningsudvalget (FU) udgør den politiske ledelse af FDDB i forhold til omverdenen, repræsenterer FDDB udadtil og lægger rammerne for det daglige interessepolitiske arbejde. Sammen med to menige bestyrelsesmedlemmer udgør formanden og næstformanden FDDBs forretningsudvalg. Forretningsudvalget mødes 1-2 gange om måneden, fysisk og online.

FAKTABOKS

HOVEDBESTYRELSEN: 4 møder i 2021

Jackie Lehman Hansen (formand)

Anders Fransson (næstformand)

Hanne Vestergaard Ottesen

Bjarne Hvidsten

Gert Weingardt

Raziye Acili

Peter Ryberg

Niels-Henrik Jørgensen

FORRETNINGSUDVALGET: 21 møder i 2021

Jackie Lehman Hansen

Anders Fransson

Hanne Vestergaard Ottesen

Bjarne Hvidsten

Tilbage til indholdsfortegnelse

Årets politiske indsatser

Illustration: Grafisk foto af handicap-symbol på asfalt.

FDDBs logo nederst på siden.

Nedskæringer på kontaktpersonområdet

På kontaktpersonområdet har FDDB i 2021 lagt mange ressourcer i at være på forkant med nedskæringer i flere kommuner. Der er brugt meget tid på at rejse principielle problemstillinger vedrørende kontaktpersonområdet over for relevante kommuner samt i Danske Handicaporganisationer og andre på handicapområdet. Bl.a. har vi haft møde med Handicapkontoret i Socialministeriet og dialog med Videnscenter om Handicap om retten til at få kontaktperson i forbindelse med døvblindes frivillige arbejde. Det er afgørende for FDDB, at vi har medlemmer som lægger frivilligt arbejde i at drive foreningen og vores aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer, at døvblinde kan få den nødvendige hjælp fra kontaktpersoner til at udføre dette arbejde.

Udbud på tolkeområdet – vi er ikke tilfredse

Det vigtigste for døvblinde er retten til et frit tolkevalg og kun at skulle henvende sig ét sted, når man skal bruge tolk. FDDB kæmper heldigvis ikke alene for tolkebrugernes rettigheder. Sammen med Danske Døves Landsforbund og Høreforeningen har vi igennem de sidste seks år forsøgt at sætte fokus på en omorganisering af tolkeområdet. ’Rapport om omorganisering af området for tolkning til mennesker med hørehandicap’ fra Børne- og Socialministeriet (2019) gav et bud på dette, men ved udgangen af 2021 har vi, trods gentagne opråb fra brugerorganisationerne, ingen handling set fra ministerens side.

For at gøre ondt værre sluttede året med de indledende høringer for et nyt 6-årigt tolkeudbud på det sociale område under Den Nationale Tolkemyndighed. Et udbud som FDDB forventer vil gøre det vanskeligere for døvblinde tolkebrugere at få netop den tolk, de har behov for, og den helhedstolkning, de har behov for. Der er også lagt op til en noget mere besværlig arbejdsgang vedr. administrationen af tolkeopgaver i yderområderne, hvilket bekymrer os, da meget tyder på, at det bliver svært at tiltrække tolke til opgaverne for døvblinde i Danmarks yderste områder.

Tolkeområdet vil fortsat have FDDBs store bevågenhed, og vi er sammen med branchens øvrige aktører klar til at råbe op og slå i bordet, hvis betingelserne for tolkebrugerne bliver dårligere, hvilket meget tyder på, at de gør.

Forringelser på Skrivetolke- og tegnsprogstolkeuddannelsen

Skrivetolke- og tegnsprogstolkeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) blev ændret i 2021, hvilket betød en markant forringelse af kompetencekravet vedr. døvblindetolkning. Bekendtgørelsen blev justeret, så studerende fremover kun introduceres kort til viden om døvblindetolkning, men ikke længere på studiet vil oparbejde kompetencer vedr. døvblindetolkning. Det vil fremover være et område for efter- og videreuddannelse for tolkene selv at opsøge. Det mener FDDB er en kraftig forringelse, og vi har protesteret. Men revideringen blev fastholdt, og en klage fra FDDB førte desværre ikke til noget. Tværtimod opfordrede Uddannelses- og Forskningsstyrelsen FDDB til selv at udvælge og videreuddanne tolke inden for døvblindeområdet.

I korte træk så fjernede Styrelsen kompetencekravet til døvblindetolkning fra tolkeuddannelsen og oplyste, at kravet skulle ind i et efter- og videreuddannelsesforløb, men mente sig ikke forpligtede til at pege på en fremtidig finansieringsmodel eller opgaveplacering. FDDB forsøger nu at tage emnet op i Uddannelsesudvalget for Skrive- og Tegnsprogstolke-uddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Kommunalvalget

Forud for kommunalvalget i 2021 tog FDDB kontakt til Indenrigsministeriets valgkontor. Det gjorde vi for at sikre os, at de i denne omgang satte ekstra ind på at sørge for, at de valgtilforordnede dels kendte til reglen om, at man ikke behøver en valgtilforordnet med i stemmeboksen, men kan nøjes med en egen udpeget hjælper, og dels at de respekterede, at tegnsprogsbrugere har ret til at give udtryk for, at de kun vil have egen hjælper med. De almindelige regler siger, at man ikke må give udtryk for sit ønske via en tolk, men helt tilbage i 2018 fik vi ministeriet til at præcisere i et brev til kommunerne, at reglerne om at man ikke må bruge tolk naturligvis ikke gælder tegnsprog, da dansk tegnsprog er et gældende sprog på lige fod med dansk talesprog. Det er stadig ikke lykkedes for alle kommuner og alle valgsteder at følge vejledningen, og det gjorde FDDB naturligvis opmærksom på.

Vægter kommuner virkelig økonomi højere end den enkeltes sag?

Faaborg-Midtfyn kommune igangsatte i starten af 2021 som følge af beslutning om effektivisering en hjemtagelse af opgaver inden for høreområdet fra Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CVK) i Odense. Dette medførte berettigede og voldsomme reaktioner fra organisationer på området. Høreforeningen skrev til kommunalbestyrelsen og kaldte helt berettiget denne spareøvelse for usammenhængende og uansvarlig set ud fra hørefaglige, sundheds- og omsorgsmæssige og økonomiske perspektiver. Fra FDDB havde vi en aktiv lokal repræsentant, som sørgede for at sætte punktet på mødet i handicaprådet.

Kommunerne har over årene mange gange forsøgt at hjemtage de mest specialiserede og komplekse opgaver. En fejlopfattelse er, at det giver besparelser. I Faaborg-Midtfyn kommune ville man erstatte fem specialiserede hørekonsulenter fra CVK og selv ansætte 1-2 hørekonsulenter i hvad der sammenlagt svarer til 1,3 stilling. Kommunen ville aldrig kunne matche det nuværende tilbud og ville forventeligt skulle tilkøbe opgaver udefra. Hvor ligger besparelsen i det? De mange protester gjorde, at kommunen besindede sig og opgav sit foretagende.

Digitalisering

Vi har i 2021 gennem projektet Telekommunikation og i samarbejde med øvrige handicaporganisationer forsøgt at påvirke den digitale dagsorden i Danmark for at sikre, at der fortsat er fokus på de udfordringer og tilgængelighedsmangler, der er i de nuværende digitale løsninger.

Vi har deltaget i møder og workshops med Digitaliserings-styrelsen i forbindelse med det digitale Danmark og med overgangen fra NemID til MitID og den nye digitale post. De fleste møder har været online. Telekom har sammen med Dansk Blindesamfund deltaget i test af den nye app MinSundhed samt af det kommende MitID, hvor uhensigtsmæssigheder og manglende tilgængelighed er blevet påpeget. Desværre bliver foreningerne ofte først involveret sent i forløbet, og det føler vi er sket igen.

Der er fortsat fokus på, at der findes løsninger for de, der ikke er digitale, samt for de, der fx stadig har brug for kontanter. Der har været to møder i Finans Danmark, hvor emnerne har været inklusion og adgang til kontanter.

Illustration: Foto af døvblind kvinde, der ledsages af kontaktperson ved hovedindgangen til Handicaporganisationernes Hus.

FAKTABOKS

KORT OM KOMMUNIKATIONSCENTRE

Der findes kommunikationscentre i alle landets regioner.

De tilbyder højt specialiseret undervisning samt udredning og afprøvning af kommunikationshjælpemidler.

Kommunerne betaler forløb på kommunikationscentret.

Tilbage til indholdsfortegnelse

Vejkryds med lyd og vibration

Illustration 1: Foto af Bjarne Hvidsten og Anders Fransson, der står ved et vejkryds med kontaktperson og tolke.

Illustration 2: Bjarne mærker på kassen på lysfyret med begge hænder. Kontaktperson ser på ham.

FDDB har i flere år presset på for at få kommunerne til at installere vibration, når de opsætter lys- og lydfyr i vejkryds. I 2021 kunne vi endelig se, at arbejdet havde båret frugt. I Holbæk er der opsat seks nye fyr med lyd og vibration. Vi var med til at afprøve et af dem.

I den ideelle verden ville døvblinde og synshørehæmmede trygt kunne passere en lysregulering alene. Det kræver et vibrationssignal på fyret, som kan mærkes med hænderne. FDDB skrev i 2020 til alle landets kommuner med en opfordring til at etablere flere samt ved udskiftninger at vælge en model med vibration.

Det er lykkedes at få lysfyr med lyd og vibration på dagsordenen i rigtig mange lokale Handicapråd. Især i Holbæk Kommune har man lyttet til vores ønsker og opsat ikke mindre end seks af slagsen. Et af dem står i krydset Munkholmvej / Sofiesminde Allé. Her mødtes to af hovedbestyrelsens medlemmer, Bjarne Hvidsten og Anders Fransson, med to ingeniører fra kommunen for at afprøve de nyinstallerede fyr og give gode råd til fremtidige tiltag inden for tilgængelighed.

Ingen standarder for vibration

Det første, Bjarne og Anders fandt ud af var, at der ikke findes en standard for, hvordan vibrationerne skal være indstillet. På nogle fyr betyder ingen vibration, at der er rødt, og vibration betyder grønt. På andre betyder langsom vibration, at der er rødt, mens hurtig vibration betyder grønt. Men hvordan skal man vide det? Lige nu er det producenterne, som selv bestemmer vibrationsmønsteret. Det til trods for, at der findes standarder for lys og lyd.

Andreas Willer Jørgensen, ingeniør fra afdelingen for Vækst og Bæredygtighed i Holbæk kommune, forstår godt, at Anders og Bjarne undrede sig over den manglende standard. Han fortalte, at Holbæk kommune har indskrevet i deres designplan, at der skal være vibration i alle fremtidige lysreguleringer, men samtidig ville også han ønske, at der blev lavet flere standarder og overordnede designplaner for, hvordan tilgængelighed bør udføres i praksis for alt anlægsarbejdet i kommunen. Men lysfyrene med vibrationer er en god start.

Justeringer ønskes, men i det store og hele: Godkendt

Bjarne og Anders brugte lang tid på at mærke sig frem på det nye fyr i Holbæk. Bjarne fortæller:

”Da jeg lagde min hånd på kassen, kunne jeg først ikke mærke noget. Jeg skulle lige finde ud af, hvordan den virkede. Jeg fandt en knap under kassen, og da jeg trykkede på den, gik der lidt tid, og så vibrerede den. Så kunne jeg regne ud, at der måtte være grønt. Men helt sikker var jeg ikke. Det havde været rart, hvis der var en fast regel for, hvordan mønsteret skulle være. Fx hvis den vibrerede langsomt for rød og hurtigt for grøn. Men det virkede”

Anders prøvede også og fandt to knapper på kassen. En på fronten til fodgængere, der vil have lyset til at skifte til grønt, og den under kassen, som man skal trykke på for at få lyd og vibration. Anders fortæller: ”Jeg bliver lidt forvirret, når det er et anderledes vibrationsmønster end det, jeg har oplevet andre steder. Hvis det fulgte en standard, kunne vi som medlemsorganisation orientere vores medlemmer, som så ville vide, hvad man kunne forvente. Men det er en god start, at Holbæk har opsat så mange. Der er noget at arbejde med nu.

Tak til Holbæk for at have lyttet til os”.

FAKTABOKS

Følgende 10 kommuner har lovet at opsætte lydfyr med vibration:

Ballerup, Brøndby, Dragør, Fredericia, Herning, Holbæk, Kalundborg, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Aalborg

Tilbage til indholdsfortegnelse

Vennetjenesten – en god snak med en, der forstår dig

”Jeg er telefonven, fordi der er så mange derude, der har brug for at snakke”.

Vennetjenesten er et tilbud, som har eksisteret for FDDBs medlemmer i snart 20 år. Kort fortalt kan alle medlemmer, der ønsker det, få en telefonven og blive ringet op et par gange om måneden eller få en mail- eller sms-ven. Hvad man taler og skriver om, er helt op til medlemmerne. Det kan være alt mellem himmel og jord – oftest med fokus på det nære, det daglige og det, der fylder i hverdagen. En gang om året mødes de 11 telefonvenner for at udveksle erfaringer, høre foredrag og få ny inspiration.

85-årige Birgit Thulin har været telefonven siden 2015. For Birgit var det et helt naturligt valg, da hun selv blev medlem i FDDB. Birgit, som har nedsat hørelse, grøn stær på begge øjne og er født stærkt nærsynet på det ene øje, havde på det tidspunkt en karriere som blindekonsulent bag sig og var vant til at tale med andre i samme situation. Birgit fortæller:

”Jeg har tre medlemmer, som jeg ringer til jævnligt. Jeg synes, det giver så god mening, når man tænker på, hvor mange der sidder rundt omkring alene og gerne vil have en lille snak. Det er ikke rådgivning, der er brug for, men bare helt almindelig hyggesnak, og det er det, vi kan give”.

Birgit fortæller videre: ”Ofte behøver jeg ikke sige særlig meget. Jeg ringer op, og så kan jeg fornemme, om den jeg taler med har meget på hjerte. Det er mit job at lade den anden tale og få udfyldt sit behov for at fortælle om alt det, der betyder noget for netop ham eller hende.”

Birgit er en frisk dame på 85. Hun har kun 200 kontaktpersontimer til hele året, så hun må prioritere timerne til lægebesøg, indkøb og særlige sociale arrangementer. Birgit har derfor en del tid hjemme, som hun kan lægge i arbejdet som telefonven.

Tilbage til indholdsfortegnelse

Nye Fællesskaber – et projekt der spirede som en blomst midt i corona-tiden

Illustration: Fotos fra online-event, hvor en masse små billeder af medlemmerne ses på en computerskærm

Projekt Nye Fællesskaber er et midlertidigt projekt, som skulle bekæmpe den isolation og ensomhed, som corona-pandemien medførte. Igennem nedlukninger og restriktioner har projektet tilbudt nye former for fællesskaber, hvor det nære og meningsskabende samvær, der kendetegner FDDBs aktiviteter, kunne styrkes og bevares – også når der var krav om afstand. Projektet har løbende tilpasset aktiviteterne til den omskiftelige virkelighed, vi befandt os i.

Året begyndte med nedlukning og isolation, og vi afprøvede derfor mulighederne for at holde onlinemøder for døvblinde, noget der var helt nyt for både medlemmer, frivillige og ansatte.

Heldigvis viste det sig at være en mødeform, der rummede et stort potentiale for døvblinde, som jo på landsplan er en lille og geografisk spredt gruppe. På Zoom kan man holde kontakten og have fælles oplevelser hjemme fra hver sin stue.

I løbet af 2021 har vi holdt Matador-quiz, banko og fejret den internationale døvblindedag med et event, hvor alle var inviteret til at møde FDDBs hovedbestyrelse og høre deres visioner for foreningen. Særligt FDDBs unge har taget onlinemøderne til sig og afholder hver måned Inspirationsmøder, hvor man dykker ned i et særligt tema og lader sig inspirere af hinandens erfaringer og tanker relateret til det at være ung og døvblind.

En anden del af projektet går ud på at planlægge og holde fysiske aktiviteter, hvor døvblinde mødes over en ny oplevelse, kreative projekter eller en god samtale. Det har der også været rig mulighed for i 2021 i små kreative hygge-fællesskaber og samtalegrupper.

FAKTABOX

NYE FÆLLESSKABER (AUGUST 2020 – JUNI 2022)

TAL FOR 2021:

Antal brugere: 289

Gåture: 27

Kreative caféer: 20

Online-begivenheder: 14

Samtalegruppe-møder: 8

Tilbage til indholdsfortegnelse

En dag i naturen med Nye Fællesskaber

Illustration 1: Foto af medlemmer, som sidder i rundkreds på en stor grøn plæne i skyggen af et træ ved Musholm Konferencecenter

Illustration 2: Foto af medlemmer, der laver mad på bål

På en varm juni-dag i 2021 mødtes ni døvblinde på Musholm Konferencecenter ved Korsør. Her var der planlagt en hel dag i grønne omgivelser med oplæg om, hvordan man kan bruge naturen til at finde ro og til at skabe gode oplevelser næsten udelukkende med hvad man kan finde i naturen.

Vi mødtes ved Korsør station og fulgtes til Musholm, hvor frokosten stod klar. Da alle var tanket op med vand og havde fået solcreme på, kastede vi os over samarbejdsøvelser. Musholm ligger smukt ned til Storebælt, så det var oplagt at gå en tur ned til vandet og opleve bølgeskvulp og den friske havluft. I gruppen snakkede vi om mindfulness og om, hvordan vi i naturen kan bruge alle sanser til at opnå ro og kontakt til os selv.

Vi sluttede dagen med at lave mad over bål. Først bagte vi pandekager. Derefter lavede alle deltagere deres egen aftensmad i en foliebakke over bålet. Menuen stod på gryderet, og man kunne vælge sine egne ingredienser med grøntsager, urter og kød. Der kom hurtigt godt gang i køkkenet, og mens alle hakkede og snittede grøntsager, blev der delt tips til lækre smagskombinationer.

Vi sluttede dagen med at nyde vores aftensmad i solnedgangen med udsigt over Storebælt. Dagen i det fri var en stor succes, og vi var enige om, at vi var nødt til at gentage arrangementet en anden gang. Det bliver i 2022 inden projekt Nye Fællesskaber afsluttes i juni.

Tilbage til indholdsfortegnelse

Ny gåtursleder i FDDB:

”Det vigtigste er, at vi kommer ud og rører os sammen”

Illustration: Fotos fra en gåtur. Ella Schäffer i forgrunden ledsages af kontaktperson. De har tørklæder og tykke jakker på. Solen skinner. Efterårsfarver på træerne.

Gåture med FDDB er blevet en succeshistorie. I 2021 blev der gennemført 27 kortere eller længere ture over hele landet. Det er fællesskabet, motion og naturen, der trækker.

De første gåture i FDDB blev arrangeret allerede for flere år siden, men under corona-periodens begrænsninger fik endnu flere døvblinde øjnene op for de kvaliteter og glæder, der er ved at mødes og bevæge sig sammen i parker og skove og mærke naturen helt tæt på, og der opstod nye grupper rundt om i landet.

Alle gåturene blev arrangeret af døvblinde gåtursledere. FDDB har efterhånden et helt korps af gåtursledere, som arrangerer ture i årets lune måneder fra marts - oktober.

Vi har spurgt en af de ledere, der startede en gåtursgruppe op i sit lokale område i 2021, hvorfor det er så vigtigt at komme ud i naturen, og hvad man skal tænke på, når man arrangerer gåture for døvblinde.

Mia Winther fra Aalborg fortæller:

”Når jeg planlægger en gåtur, sørger jeg altid for, at det er et sted med god tilgængelighed, hvor alle kan gå. Det vigtigste er, at vi kommer ud og rører os og samtidig får en oplevelse i fællesskab. Mange døvblinde har svært ved at komme ud at gå, men når vi planlægger det, og de ved, der kommer andre, der også har nedsat syn og hørelse, så får de modet på at gå med sammen med deres kontaktperson”.

Mia fortæller videre: ”Jeg kan godt være lidt nervøs før en gåtur for, om det hele forløber godt, men jeg får kun positive tilbagemeldinger efter turene. Medlemmerne er glade for, at det bliver arrangeret, og alle er gode til at komme med forslag og idéer til kommende ture. Det giver et helt særligt fællesskab at have gåturene at se frem til”.

FAKTABOX

FDDB har 7 gåtursledere.

Der er gennemført 27 gåture i 2021.

Turene er typisk på 4 - 10 km.

På turene deltager som regel 3 - 15 personer med ledsager eller tolk.

Deltagerne medbringer selv madpakker og vand.

Turene slutter ofte med kaffe og kage på en nærliggende cafe.

Gåturene er støttet af Projekt Nye Fællesskaber.

Tilbage til indholdsfortegnelse

DøvBlinde-Teamet

FDDB-rådgiverne

FDDBs rådgivere tilbyder medlemmer og kommende medlemmer et hjemmebesøg med rådgivning. Rådgiverne kender selv til at have nedsat syn og hørelse og kan pege på muligheder, også når det ser sort ud. Rådgiverne kan både give personlig støtte, informere om hjælpemidler, henvise videre til andre relevante instanser eller være bisidder ved møder med fx sagsbehandler. På rådgiver-statistikken for 2021 kan man tydeligt se, at der igen har været nedlukning, restriktioner og nervøsitet omkring corona. Der er ikke foretaget ligeså mange hjemmebesøg, som der plejer. Alligevel har FDDBs rådgivere haft god kontakt til medlemmerne via telefonopkald, mailudvekslinger og opkald via skype- og facetime.

FDDB-rådgivere: 11

Antal kontakter i 2021: ca. 2100

Erfagrupperne
I 2021 blev der tænkt i alternative muligheder for at fastholde det gode sammenhold i de lokale erfagrupper, hvor FDDBs medlemmer mødes en gang om måneden. Et par erfagrupper forsøgte sig med zoom-møder, hvor man mødtes online. Det kunne heldigvis i mange tilfælde lade sig gøre med en kontaktperson ved deltagerens side til at synsbeskrive, eller med en tegnsprogstolk, som enten sad hjemme hos tolkebrugerne, eller loggede på mødet fra et andet sted og tolkede som fjerntolk. Selvom erfagrupperne i 2021 ikke kunne mødes helt så ofte som de plejer, blev der alligevel erfaringsudvekslet over rundt regnet 4.000 kopper kaffe i løbet af året.

FAKTABOKS

Erfagrupper: 16

Deltagere: 247

Planlagte møder: ca. 160

Kopper kaffe: ca. 4.000

Informatørtjenesten

Illustration: Foto af tre informatører på P-pladsen ved H-huset. Sammen med en ung ingeniørstuderende afprøver de en prototype af et silikone-armbånd, der ved hjælp af oppustelige dutter kan angive retning. Informatørerne er Suzanne Dalsgaard, Anders Fransson og Nina Ernst Jensen

FDDBs Informatørtjeneste har i 2021 ud over det almindelige oplysningsarbejde også samarbejdet med CFD og studerende fra Danmarks Tekniske Universitet for at klæde ingeniørstuderende på til at udvikle prototyper af hjælpemidler til gavn for døvblinde. Informatørerne har bidraget med viden og egne erfaringer, så de studerende har kunnet tilpasse prototyperne til de udfordringer, døvblinde møder hver dag, fx med at orientere sig og med at transportere sig med offentlig trafik.

FAKTABOKS

Tilhørere: ca. 1.600 personer ved foredrag, faglige oplæg, interviews, oplæg for studerende mm.

Tilbage til indholdsfortegnelse

FDDB-rådgivere uddannet via Zoom

Illustration: Foto af FDDB-rådgiver Susanne Løcke, der ses i et online-møde på en computerskærm med medarbejder Sarah Buckspan.

”Først sagde jeg højt og tydeligt nej tak til at blive uddannet via Zoom, men hvor fik jeg bare meget ud af det, da det kom til stykket. Det er jeg faktisk ret stolt af”.

Hvad gør man, når man er klar til at blive uddannet som FDDB-rådgiver, men ikke må mødes fysisk på grund af restriktioner? Normalt uddannes rådgivere i FDDB via fysisk undervisning med rollespil og grundig gennemgang af de mange situationer, man som rådgiver kan komme til at opleve. For Susanne Løcke fra Farum blev uddannelsen i 2021 helt anderledes. Det blev kun til en enkelt undervisning i Handicaporganisationernes Hus, inden coronaens anden bølge lukkede landet. Derefter fortsatte undervisningen – men nu via Zoom. En undervisningsform som Susanne, som har både nedsat syn og hørelse, ville have forsvoret, at hun nogensinde ville sige ja til:

”Første gang jeg hørte, at jeg kunne fortsætte min rådgiveruddannelse via Zoom, sagde jeg højt og tydeligt nej tak. Jeg ville hellere vente, til vi kunne mødes igen. Men tiden gik, og da jeg i mellemtiden havde ringet rundt til alle medlemmerne i mit område for at sikre, at alle havde det godt under nedlukningen, kunne jeg godt se, at jeg måtte prøve det dér mystiske online-medie af.”

Hvordan gik det så? Kan man uddanne rådgivere via Zoom? Susanne fortæller videre:

”Jeg var slet ikke tryg i starten. Jeg ser i stykvise felter, og det er svært at få et samlet billede på en skærm. Men min kontaktperson og min mand var søde til at synsbeskrive, og jeg lærte at tage det roligt og lytte opmærksomt. Man indstiller sig ligesom på det. Jeg må sige, at jeg fik rigtig meget ud af det. Mere end jeg havde regnet med. Jeg fik en god fornemmelse af, hvad det vil sige at være rådgiver og følte mig godt klædt på."

DøvBlinde-Teamet, som varetager supervision og udvikling i FDDBs rådgivertjeneste, blev så glade for konceptet, at yderligere to nye rådgivere, Mia og Lilli, i efteråret 2021 blev uddannet via en kombination af zoom-møder og et to-dages fysisk mødeforløb.

Susanne, Lilli og Mia er en del af FDDBs Rådgivertjeneste, der tæller 11 lokale rådgivere.

FAKTABOKS

Find listen over rådgivere på

www.fddb.dk under ’Tilbud til dig’

Tilbage til indholdsfortegnelse

Interne udvalg

FDDB har en lang række udvalg og arbejdsgrupper, som nedsættes efter behov.

Her er et udpluk af de interne udvalg, der arbejder med fagligt afgrænsede problemstillinger:

• Ungdomsudvalget

• Forældreudvalget

• Seniorudvalget

• Bladudvalget

• Haptisk kommunikationsudvalg

• Tegnsprogsudvalget

• Tolkeudvalget

• PR-udvalget

• Honorarudvalg

• Internationalt udvalg

• Hjælpemiddeludvalget

• Vennetjenesten

• Døvblindes Nordiske Samarbejdskomité (DBNSK)

• IKT- og Telekommunikations styregruppe

• Projekt DøvBlinde-Teamets styregruppe

Ekstern repræsentation

FDDB er repræsenteret i en lang række bestyrelser og udvalg i eksterne institutioner. Her et udpluk:

• Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) - bestyrelsen

• CFD - bestyrelsen (observatør)

• Socialstyrelsen – det faglige råd

• DRs Brugerråd

• TV2s Brugerråd

• Tolkerådet under Den Nationale TolkeMyndighed

• Castberggårds repræsentantskab

• Uddannelsesudvalg Professionshøjskolen (UCC/KC)

• Følgegruppe for Ordbog over dansk tegnsprog

• NOTAs rådgivende udvalg

• NOTAs ad hoc gruppe for døvblinde

• Danske Handicaporganisationers Repræsentantskab

• DDIs breddeidrætsudvalg

• Arbejdsgruppe vedr. national uddannelse af døvblindepersonale

• Tilgængelighedsgruppe vedr. H-huset

• Referencegruppe for opkvalificering af kontaktpersoner (CFD)

• Blindecenter Bredegaard

• Alice Agnes Kampps legat

• Institut for Syn, Hørelse og Døvblindhed i Region Nordjylland

• Kvinderådets repræsentantskab (gennem Danske Handicaporganisationer)

• Repræsentanter i følgende af kommunale afdelinger under Danske Handikaporganisationer:

Billund, Esbjerg, Fredericia, Frederiksberg, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Helsingør, Holstebro, København, Rebild, Roskilde, Rudersdal, Solrød, Svendborg, Sønderborg, Aarhus.

Tilbage til indholdsfortegnelse

Projekt Telekommunikation

Illustration: Foto af en mobiltelefon koblet sammen med et eksternt tastatur. Ved siden af ligger et punkt-display. På telefonens skærm står der: Hvordan går det?

FDDBs projekt Telekommunikation har som overordnet mål at give døvblinde mulighed for at anvende IKT og telekommunikation. Projektet tilbyder undervisning, support, rådgivning og information. Desuden følger vi den teknologiske udvikling nøje.

2021 var præget af nedlukning, restriktioner og nervøsitet i forbindelse med corona-pandemien. Det betød, at flere arrangementer, møder og undervisningsopgaver ikke kunne gennemføres i perioder. I stedet flyttede en del af fokus over på at undervise medlemmerne i, hvordan man deltager i møder på online-platforme. Der var også fokus på at informere i nyhedsgrupper på Ideksy til gavn for de døvblinde, der ikke har mulighed for at få informationer.

PCTekst og IKT-hjælpemidler

FDDBs Telekommunikation støtter og hjælper ved udredning i offentligt regi og i forbindelse med ansøgning af IKT-hjælpemidler samt ved opsætning af bevilget udstyr hos brugerne. Vi supplerer kommunernes undervisning i det kompenserende udstyr og udarbejder enkle brugervenlige vejledninger i de formater, vores brugere har behov for. For eksempel har vi til kommunikation eller tolkning mellem en tegnsprogsbruger og hørende lavet en vejledning til en mindre løsning med brug af en iPhone, punktudstyr og et eksternt tastatur. Det er et godt og simpelt alternativ til en PC løsning med punktudstyr, der fx kan bruges til punkttolkning i forbindelse med møder og i sociale situationer.

Brugerråd DR og TV2

Telekommunikation repræsenterer FDDB i DRs og TV2s brugerråd for at påvirke mængde og indhold på tilgængelighedstjenesterne på TV. Sammen med de øvrige organisationer forsøger vi at presse på, for at der kommer flere tilgængelighedstjenester på TV2. Det går fortsat meget langsomt. Derudover havde TV2 udfordringer med personalemangel, der i flere måneder betød færre tekstede udsendelser.

Tolkebilledet på pressemøderne på DR er blevet lidt større, efter at DDL og FDDB har rejst dette problem for tv-stationen. Det samme problem er rejst over for TV2, hvor billedet er mindre. Der er informeret fra møderne og om tilgængelighedstjenesterne i Medlemsnyt.

FAKTABOKS

Møder i DRs brugerråd: 3

Møder i TV2s brugerråd: 2

Digitalisering

Telekommunikation følger digitaliseringsområdet tæt og deltager i dialogen med Digitaliserings-styrelsen og Finans Danmark for at sikre, at der fortsat er fokus på de udfordringer, som døvblinde oplever med digitale løsninger, webtilgængelighed og IT-sikkerhed.

Vi deltager i netværksarbejdet sammen med de øvrige handicaporganisationer under Danske Handicaporganisationer for at erfaringsudveksle og koordinere indsatsen på digitaliseringsområdet og dermed stå stærkere. Endvidere formidler vi information om digitalisering til medlemmerne og hjælper, hvor der er behov for det i forbindelse med digitale løsninger.

FAKTABOKS

Instruktører: 4

Teknikere: 2

Antal kontakter med faste brugere: 360

ARRANGEMENTER:

- Julearrangement med fagligt indhold - Øst

- Julearrangement med fagligt indhold - Vest

(i alt 77 deltagere på de to julearrangementer)

- 2 møder i ny IKT netværksgruppe i Aalborg

- 1 møde i IKT netværksgruppe i Aarhus

- 3 møder i IKT netværksgruppe i Taastrup

- 4 dialogmøder (2 af dem online)

- Besøg hos beboerne på Følager og Egebækhus Plejecentre

- 1 online-møde om Telekoms tilbud og om at bruge tolk på Zoom

Tilbage til indholdsfortegnelse

Fundraising og PR

Illustration: Foto af årets flettede julehjerte med tinsoldat som motiv. Hænger på en gren. På hjertet står med guldskrift: FDDB 2021

Vi har i 2021 satset på at skabe øget synlighed og større kendskab til døvblindesagen og til FDDB. Det tror vi vil gavne både på PR- og fundraisingsiden, på medlemstallet og på FDDBs politiske slagkraft.

Kampagner til private bidragsydere

I 2021 er der udsendt tre brevkampagner til foreningens private bidragsydere:

- Nytårsbrev med oplysning om indberetning til SKAT

- Forårsbrev med fejring af FDDBs fødselsdag i juni

- Julekampagne vedlagt ’Årets Julehjerte FDDB 2021’

Derudover har vi i 2021 kørt en kampagne på Facebook for at tiltrække flere nye støttemedlemmer. Kampagnen gav en håndfuld nye støttemedlemmer.

Årets julehjerte

Som noget nyt lancerede vi i 2021 ’Årets julehjerte’. Julehjertet er håndflettet og er det første i en række af årshjerter, som FDDB vil få designet og udsende hvert år til bidragsydere. Samtidig håber vi at kunne få nye bidragsydere via Facebook, vores hjemmeside samt annoncering i aviser og på netmedier. Julehjertet blev sideløbende solgt til alle, der ønskede det tilsendt. Hjertet gav en indtægt på 25.000 kr. Udgifter til indkøb af hjerter, annoncering og logotryk var 16.000 kr.

Julekampagnen blev lanceret på FDDBs hjemmeside, på Facebook og via annoncering i Kristeligt Dagblads fysiske avis fem uger i træk sideløbende med bannerreklamer på Kristeligt Dagblads internet-avis. Omkring 45 nye bidragsydere donerede bidrag til FDDB via MobilePay, netbank og FDDBs hjemmeside.

FAKTABOX

PR OG SYNLIGHED:

I løbet af 2021 har vi annonceret for FDDB følgende steder:

- Jyllandspostens særtillæg: Arv og testamente

- Jysk Fynske mediers særtillæg: Arv og testamente

- Jysk Fynske Mediers: Gul og gratis

- Kr. dagblads tillæg: Arv og testemente

- Jyllandspostens særtillæg: Et liv med handicap (2 gange)

- Jyllandspostens særtillæg: Et liv med kronisk sygdom

- Jysk Fynske Mediers særtillæg: Arv og testamente

- Jyllandspostens tillæg: Hvem skal arve dig

- Kr. Dagblads særtillæg: Gaver der gavner (julekampagne november - december med fem udgivelser)

Støtte fra fonde og private

Uden den støtte vi modtager fra fonde og private ville FDDB ikke kunne række ud til vores mange medlemmer og tilbyde dem det frirum vi gør i form af netværk, aktiviteter, kurser og fornyet livsglæde. Alle indsamlede midler går ubeskåret til indsatser for døvblinde i Danmark.

TAK for al støtte

Tusind TAK til alle jer private, erhverv og fonde, der støtter vores arbejde for døvblinde i Danmark! Jeres støtte til FDDB medvirker til at bryde den isolation og ensomhed, som døvblindhed ofte medfører. Beløbet bliver ubeskåret anvendt til almennyttige aktiviteter til gavn og glæde for vores døvblinde medlemmer.

FDDBs kurser og aktiviteter skaber naturlige netværk på tværs af landet. Det er her vores medlemmer kan føle sig set og hørt, og her de oplever at kunne danse, tage på udflugter, få viden og inspiration til et aktivt og ligeværdigt liv. Ved at deltage på de forskellige kurser bliver vores medlemmer inspireret til selv at hjælpe nye døvblindblevne på vej, videregive egne erfaringer og med selvtillid vise andre, at også de kan, hvad de vil.

Tak!

FAKTABOKS

FUNDRAISING I TAL

Støttemedlemmer: 127 (samme som i 2020)

Erhvervskontingenter: 13 (14 i 2020)

Private bidrag: 283.606 kr. (101.426 kr. i 2020)

Legater og fondsstøtte, frie midler: 1.427.500 kr.

(700.000 kr. i 2020)

Øremærkede midler til aktiviteter og kurser: 1.570.573 kr. (810.750 kr. i 2020)

§ 18 midler modtaget til FDDBs lokale erfagrupper: 430.865.kr. (350.651 kr. i 2020)

Tilbage til indholdsfortegnelse

Kommunikation – en mærkesag for FDDB

Illustration 1: Foto fra kurset Efteruddannelse af døvblindetolke, hvor Eva Rasmussen som del af en øvelse for tolkene får tolket og lavet haptisk synsbeskrivelse på ryggen.

Illustration 2: Foto af Charlotte Dohm, der underviser i haptisk grammatik

For døvblinde er god kommunikation ikke noget, der kommer af sig selv. Kommunikation er noget, der skal udvikles og inspireres til, og i mange tilfælde må man øve sig sammen med andre døvblinde.

Haptiske signaler

I FDDB arbejder vi med at udvikle og inspirere medlemmerne til at tilegne sig nye kommunikationsformer. Især haptiske signaler har vist sig nyttige til at synsbeskrive og til at orientere om, hvad der foregår omkring én. Fx kan signalerne bruges til at fortælle, om der er stille i rummet, om der grines, eller om maden serveres fra højre eller venstre.

I 2021 rejste Birgit Larsen fra FDDBs haptiske udvalg rundt til alle landets erfagrupper og underviste i haptiske signaler. Her formidlede hun sin glæde ved signalerne og inspirerede medlemmerne til sammen med deres kontaktperson, tolk eller pårørende at finde frem til lige netop de signaler, som giver mening for hver enkelt at lære.

I 2021 blev der udviklet en planche med 10 signaler, som er nyttige, når man er på restaurant. Planchen er givet til Fuglsangcentret, hvor både døvblinde og blinde kan have glæde af, at tjenerne giver et haptisk signal, når fx maden serveres, eller tjeneren vil høre, om gæsten ønsker mere mad eller vin.

FAKTABOKS

HAPTISK BOG + APP:

App’en Haptiske signaler kan downloades gratis til iPhone

eller Android.

Bogen 139 nye og kendte Haptiske signaler kan købes hos FDDB

Siden 2018 er app’en downloadet 885 gange til iPhone og 196 gange til Android.

Aktive brugere af app:

iPhone: 376

Android: 110

Downloads: 27 pr. måned

Efteruddannelse af døvblindetolke

For mange døvblinde er tolkning alfa og omega for at kunne engagere sig socialt og være en del af det omgivende samfund. Derfor er tolkeområdet et af de områder, der har stor bevågenhed i FDDB.

I starten af 2021 afsluttede 18 erfarne tegnsprogstolke et opkvalificeringsforløb inden for døvblindetolkning. Døvblindetolkning er ikke blot tolkning mellem tale og tegnsprog. Det er tolkning mellem hele omverdenen og den døvblinde. Døvblindetolkning indeholder en enorm kompleksitet, da der både skal tages højde for det manglende syn og samtidig formidles et helhedsbillede af situationen. Tolken skal være opmærksom på alt, hvad der foregår i omgivelserne, visuelt som auditivt, og skal prioritere en stor mængde information. Det kræver øvelse, indsigt og træning.

Underviseren på forløbet var Charlotte Dohm, som tog udgangspunkt i den rapport, hun selv skrev i 2020: ’Tolkning – fra døvblindes perspektiv’ i et samarbejde mellem FDDB og Den Nationale Tolkemyndighed. Forløbet var finansieret på en engangsbevilling fra Den Nationale Tolkemyndighed på 300.000 kr.

Tilbage til indholdsfortegnelse

FDDB på tryk, lyd, punkt og sociale medier

Illustration: FDDBs hjemmeside og facebook-side gengivet i små illustrationer

Medlemsnyt

Medlemsnyt er medlemmernes eget blad, som udkommer 12 gange om året på tryk, lyd, punkt og i en mailversion. Man kan vælge at få bladet på mail, selvom man også får det i en anden version, ligesom at alle støttemedlemmer, kontaktpersoner, pårørende og fagfolk også kan få bladet på mail.

FAKTABOKS

Læsere af Medlemsnyt

Tryk: 450 læsere

Mail: 200 læsere

Punkt: 16 læsere

Lyd: 113 læsere

Hjemmesiden

Hjemmesiden er FDDBs ansigt udadtil og det digitale samlings-punkt for FDDBs medlemmer.

Man kan altid finde friske nyheder, arrangementer, melde sig til kurser og temadage samt søge info om døvblindhed og døvblindesrettigheder på: www.fddb.dk

Nyhedsbreve

FDDB udsender 4-6 nyhedsbreve om året i to udgaver:

Nyhedsbrev med grafik og billeder: 478 modtagere

Nyhedsbrev i ren tekst: 100 modtagere

Ideksy

Ideksy er et webbaseret tekstforum for døvblinde, hvor der udveksles information i nyhedsgrupper. Der oprettes løbende grupper efter behov og relevans. Medlemmerne kan selv være med til at lægge indhold op. Bl.a. udveksles der nyheder inden for emner som:

- Til og fra FDDB

- Arrangementer i FDDB

- Hjælpemidler

- Tolkning

- Sport

- Naturvidenskab

Og mange flere…

Orienteringsmails om corona

I 2021 blev der udsendt 19 særlige orienteringsmails vedr. corona-situationen til alle FDDB-medlemmer med en mailadresse. Her formidlede vi løbende de seneste smitte- og indlæggelsestal samt ændringer i restriktionerne. Alle corona-nyhedsmails blev kopieret til Ideksy i nyhedsgruppen ’Til og fra FDDB’.

Tekst-tv

På DRs Tekst-tv side 738 kan man finde en kort omtale af et udvalg af FDDBs arrangementer.

Facebook

Foreningen Danske Døvblinde

… er FDDBs officielle Facebook-side

Følgere: 529

Medlemmer af FDDB

.. er en lukket Facebook-gruppe kun for medlemmer af FDDB

Medlemmer i gruppen: 90

Du kan anmode om medlemskab af gruppen ved tryk på knappen ’Bliv medlem af gruppen’.

Herefter vil FDDB-rådgiverne, som administrerer gruppen, godkende dig og lukke dig ind.

Jackie Lehmann Hansen - formand i FDDB

… er formandens egen side på Facebook, hvor man kan følge Jackies tanker og personlige oplevelser som formand

Følgere: 438

Andre sociale medier

Formanden kan følges på Twitter og LinkedIn.

Søg efter ’Jackie Lehmann Hansen’.

Tilbage til indholdsfortegnelse

Formanden ser fremad: FDDBs ønsker og drømme for de næste år

Illustration: Portræt af Jackie Lehmann Hansen på balkonen i Handicaporganisationernes Hus. Jackie er midt i en tegnsprogsbevægelse

2022 bliver året, hvor vi for alvor skal i gang med arbejdet med den politiske handlingsplan, som blev vedtaget på Landsmødet i 2021. Vi arbejder med fire overordnede temaer:

Et centralt rehabiliteringstilbud for døvblinde
På den korte bane arbejder vi i FDDB på at få lavet en grundig undersøgelse af behovet for rehabilitering blandt vores medlemmer. Vi vil afdække, hvordan døvblinde har oplevet situationen og følt sig stillet, når man har haft og har behov for rådgivning, hjælp eller hjælpemidler både som ny døvblind og siden hen, når ens situation har ændret sig til det værre. Undersøgelsen skal give os indsigt og baggrundsviden for at kunne gå videre med vores ønske om at samle viden og kompetencer i ét centralt tilbud for døvblinde. På lang sigt er det planen, at FDDB skal arbejde hen mod ét sted, hvor al rådgivning, hjælp, afprøvninger og vejledning kan finde sted.

Retten til kontaktperson
I FDDB arbejder vi på, at kommunerne forstår vigtigheden af at have en kontaktperson, og ikke mindst at behovet vurderes individuelt og med udgangspunkt i det særlige behov man har, når man er udfordret på begge de to primære sanser. På den lange bane arbejder vi i FDDB på at få kontaktpersonsordningen i serviceloven § 98 ud af kommunerne og etableret på regionalt eller statsligt niveau. Grunden er, at døvblindeområdet og kontaktpersonsordningen er så specialiseret, at det er umuligt for kommunerne at have den fornødne ekspertise på området. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at det vil skabe bedre kvalitet at have det samlet på færre hænder. Derved sikrer vi ekspertisen og ikke mindst at døvblinde får, hvad vi har ret til og ikke skal kæmpe for hjælpen.

Det digitale samfund – også for døvblinde
Vi prøver hele tiden at følge med i den digitale verden. Det digitale samfund løber rigtig stærkt og glemmer ofte at få de kompenserende hjælpemidler med i overvejelserne, når der udvikles nye apps, ideer eller hardware, som skal bruges af den almene borger. Det betyder, at vi som brugerorganisation er på arbejde hele tiden. Vi skal sikre, at hjemmesider, programmer og apps er tilgængelige også for døvblinde, og vi skal sikre, at de døvblinde borgere som ikke ønsker at være digitale reelt set kan fravælge det digitale samfund med andre brugbare løsninger som alternativ.

FDDB som en interessepolitisk kraft
I FDDB ønsker vi at være mere synlige. Vi gør, hvad vi kan for at markere os på det interessepolitiske Danmarkskort og har som mål at være en brugerorganisation, der er kendt for professionalisme og holdbare løsninger. Derfor arbejder vi på at få skabt mere synlighed, flere og gode alliancer og få styrket vores tillidsfolk til at arbejde for sagen på både nationalt og lokalt plan.

Vi arbejder på at være med, når der udvikles nye teknologier, og når tilgængeligheden skal forbedres. Derudover ønsker vi fortsat at være en interessepolitisk organisation, som sikrer, at døvblinde borgere i hele Danmark bliver hørt, så vi kan leve et selvstændigt og værdigt liv.

Generelt ønsker vi at skabe et FDDB version 2.0, hvor vi både er på forkant med den politiske dagsorden, og hvor vi stadig udvikler de mange sociale aktiviteter som erfagrupper, kurser, netværk samt hjemmebesøg, rådgivning og vejledning i IKT.

Vi ønsker at markere os, både for døvblindesagen men også for handicapsagen generelt. På den måde kan vi være med til at skabe alliancer, hvor vi sammen gør hinanden stærkere.

Vores klare målsætning er, at ingen døvblinde skal sidde derhjemme isoleret og føle, at man ikke hører til. Vi vil være en forening, hvor der tages hånd om alle døvblinde i det danske samfund.

Tilbage til indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

FDDBs lokale erfagrupper

FDDB-rådgivere uddannet via Zoom

TAK for al støtte

Nyhedsbreve