­

 

DØVBLINDE DANMARK

Medlemsnyt 8

August 2024

Årgang 40

 

 

FORSIDEN:

 

- Få vores pjecer på det medie, du ønsker

- Tak til Pia og velkommen til Nicklas!

- Find din lokale medlemsrådgiver

 

 

Indhold

FRA DØVBLINDE DANMARK

Formandens vinkel

Tak til Pia og velkommen til Nicklas!

OPLYSNINGEN

Få vores pjecer på det medie, du ønsker

Nyt fra Fuglsangcentret

Månedens punktbog fra Nota

Kontaktpersonhåndbogen

FRA CFD

Døvblindekonsulenter i Danmark

FRA LÆSERNE

Vil du være gåtursleder sammen med mig?

Spændende NM-skakmesterskab i Sverige

ARRANGEMENTER

Gåtur fra Lyngby til Brede

Gåtur fra Farum til Værløse

Skak- og brætspilsmesterskaber 2025

ERFAGRUPPER

Bornholm

Nordsjælland

Nærum

København Nord og Vest

Østsjælland

Vestsjælland

Sydsjælland

Storstrøm

Fyn

Sydøstjylland

Sønderjylland

Sydvestjylland

Midtøstjylland

Midtvestjylland

Nordjylland

NAVNE

Fødselsdage

Dødsfald

Kolofon

 

 

 

 

FRA DØVBLINDE DANMARK

 

Formandens vinkel

 

Af Jackie Lehmann Hansen

 

I maj udgav DøvBlinde Danmark rapporten ’Mellem 2 stole’.

Rapporten er resultatet af, at vi i forbindelse med den politiske handlingsplan ønskede at få afdækket, hvordan rehabiliteringsindsatsen på døvblindeområdet ser ud i Danmark.

 

Rapporten kommer med mange gode anbefalinger og viser desværre, hvor ustruktureret døvblindeområdet i Danmark er.

I vores handlingsplan står der, at vi skal arbejde politisk hen mod en mere central placering og organisering af døvblindetilbud i Danmark.

Vi er ganske få døvblinde, og vi har et meget komplekst og højt specialiseret handicap, hvor det ikke giver mening, at det kommunale selvstyre kan sætte niveauet for, hvilken hjælp den enkelte døvblinde får i hver kommune.

 

Kan det for eksempel have sin rigtighed, at en døvblind i en kommune kan få hjælp og vejledning til at kunne klare sig selvstændigt, mens en døvblind i en anden kommune skal bruge en masse ressourcer og kæmpe sig til den ret, som lovgivningen giver? Nej vel.

 

Derfor peger rapportens resultater på, at døvblindeområdet bør centraliseres. Jeg arbejder, sammen med hovedbestyrelsen, videre på at fortælle om rapportens mange resultater, samt pege på hvordan vi løser udfordringerne bl.a. ved at centralisere og udvikle ekspertisen på døvblindeområdet.

 

Vi bruger rapporten til at vise de huller og udfordringer, der er på døvblindeområdet. Rapporten er et værktøj, som vi kan arbejde med i mange år frem og som kan give grobund for i fremtiden at undersøge mere specifikke områder indenfor døvblindeområdet.

 

Hvis du er nysgerrig efter at læse rapporten, kan du henvende dig til sekretariatet eller finde den på vores hjemmeside under Viden om.

 

 

Tilbage til indhold

 

 

 

Tak til Pia og velkommen til Nicklas!

 

Af Ilse Bellamy, organisationschef

 

I 20 år har Pia Hesse løftet kommunikationsopgaverne i DøvBlinde Danmark. I en periode var Pia også projektleder for Aktivitetskonsulentprojektet (nu DøvBlinde-Teamet). Med et brændende engagement for foreningen og døvblindesagen er Pia en højt skattet medarbejder på sekretariatet. Hun har medvirket i den til stadig positive udvikling af foreningens mange indsatsområder og ikke mindst været skribenten på flere vigtige projektansøgninger.

 

Dygtigt og sikkert har Pia varetaget de mangeartede kommunikationsopgaver og herudover bistået frivillige med sparring og støtte. Sammen med foreningens redaktør Gerd Nielsen har de to stået for udgivelsen af adskillige medlemsblade. Sidste store opgave, som Pia løftede med stor grundighed, var navneændringen med alt, hvad det indebar af kommunikationsopgaver både internt og eksternt.

 

Nu er tiden kommet, hvor Pia efter eget valg stopper som fastansat og fortsætter som freelance konsulent. En inderlig og velfortjent tak til Pia for et mangeårigt dygtigt, loyalt og fremragende arbejde og samarbejde for og med døvblinde, øvrige kolleger og ledelsen i foreningen.

 

Velkommen til Nicklas Kleczewski!

Fra 15. august siger vi velkommen til vores nye kommunikationsansvarlige, Nicklas Kleczewski. Fra sin tidligere ansættelse i Danske Døve-Idrætsforbund, får vi her en kommunikationsansvarlig med flere års erfaring i kommunikation på forskellige medier, webredigerings-kompetencer og uddannelse inden for det grafiske område. Hos os kommer Nicklas også til at bruge sin erfaring og viden om kommunikationsstrategier og markedsføring af en forening. Ansættelsen er på 25 timer ugentligt og med sine par og tredive år får vi hermed en yngre mand på holdet, som er flydende på både tale- og tegnsprog.

 

Tag godt imod Nicklas, som I kan læse mere om i næste nummer af Medlemsnyt, hvor han præsenterer sig selv.

 

Tilbage til indhold

 

 

OPLYSNINGEN

 

Få vores pjecer på det medie, du ønsker

 

DøvBlinde Danmark udgav i maj de to nye pjecer:

-      DøvBlinde Danmark

-      Gode råd til kommunikation med døvblinde

 

Begge pjecer kan udover den trykte version med billeder også fås som ren tekst, på lydfil eller på punktskrift.

 

Bent Lawsen fra Måløv, som selv er døvblind, har sendt os denne anbefaling:

”Jeg synes, pjecen ’Gode råd til kommunikation med døvblinde’ er fantastisk god, men den trykte version er jo ikke til megen hjælp, når man ikke kan læse den. Jeg kan derfor på det kraftigste anbefale, at du bestiller den til dig og dine pårørende på lyd eller punkt, da den er super god til at forklare om livet som døvblind, og hvordan man bedst kan møde den døvblinde som pårørende”.

 

- TEKSTVERSION

Pjecerne kan downloades på pdf eller word med ren tekst fra menupunktet Udgivelser på www.dovblinde.dk

 

- LYD OG PUNKT

Pjecerne kan fås på lyd eller punktskrift ved henvendelse til DøvBlinde Danmark eller ved henvendelse til biblioteket@nota.dk  

 

Tilbage til indhold

 

 

Nyt fra Fuglsangcentret

Diæter – nye betegnelser

 

Har du brug for specialkost af den ene eller anden årsag, vil du fremover blive mødt med nye betegnelser, når du er gæst på Fuglsangcentret.

 

På grund af reglerne om persondata, må vi ikke længere notere, om vores gæster er veganere eller diabetikere, da dette betragtes som en følsom oplysning om dig. Derfor ændrer vi nu betegnelserne til fx at hedde:

 

• MINUS kød (det hed tidligere vegetar)

• MINUS animalske produkter (det hed tidligere veganer)

• MINUS sukker (det hed tidligere diabetiker)

 

Dette er blot til orientering, så du ved, hvorfor vi fremover spørger om dine eventuelle diæter på en anderledes måde end tidligere.

 

Tilbage til indhold

 

 

 

Månedens punktbog fra Nota

 

Af Pia Leth Jensen, bibliotekar

 

Flemming Møldrup: Har du set min far?

Tv-vært Flemming Møldrup har mistet sin far, der oprindeligt var fra Israel. Bogen er en fin fortælling om faren og om Israel, og om den splittelse, som Flemming Møldrup har følt omkring sit fædrene ophav.

Bognummer 424262

4 bind

 

Tilbage til indhold

 

 

Kontaktpersonhåndbogen

 

Kontaktpersonhåndbogen er en praktisk håndbog med vejledende retningslinjer for kontaktpersonordningen. Den er et godt værktøj for både døvblinde brugere af ordningen, kommuner, kontaktpersoner, døvblindekonsulenter og pårørende.

 

Du kan finde Kontaktpersonhåndbogen på pdf eller word på www.dovblinde.dk

under ’Udgivelser’.

Hvis du ønsker håndbogen på lyd eller punkt, kan den fås ved henvendelse til biblioteket@nota.dk

 

Tilbage til indhold

 

 

FRA CFD

 

Døvblindekonsulenter i Danmark

 

 

KØBENHAVN

Tlf. 44 39 13 50

 

Maria Clauding

mc@cfd.dk

 

Jeanette Johansen

jej@cfd.dk

 

Stine Jensen

stj@cfd.dk

 

Ulla Christiansen

ulch@cfd.dk

 

Stinne Sørensen

stso@cfd.dk

 

 

ODENSE

Tlf. 44 39 12 00

 

Jette Mistegård Jørgensen

jmj@cfd.dk

 

Karin Moreau Andersen

kma@cfd.dk

 

 

FREDERICIA

Tlf. 44 39 12 20

 

Eva Oltmann

eo@cfd.dk

 

Jesper Hårdell

jh@cfd.dk

 

Rikke Norup Christiansen

rno@cfd.dk

 

 

AARHUS

Tlf. 44 39 12 50

 

Connie Møller

com@cfd.dk

 

Jesper Hårdell

jh@cfd.dk

 

Louise Brygger Klattrup

Lbk@cfd.dk

 

Susanne Kirk Torp

sukt@cfd.dk

 

 

AALBORG

Tlf. 44 39 12 80

 

Louise Brygger Klattrup

lbk@cfd.dk

 

Susanne Kirk Torp

sukt@cfd.dk

 

Tilbage til indhold

 

 

 

FRA LÆSERNE

 

Vil du være gåtursleder sammen med mig?

 

Af Stine Lorenzen

 

Jeg synes, vi skal få gang i de lokale gåture igen og søger derfor én, der har lyst til at være gåtursleder sammen med mig i både Aarhus og Fredericia-området. Gåturene er for både talebrugere og tegnsprogsbrugere.

Jeg håber, vi sammen kan planlægge ca. 3 gåture i april - september 2025.

 

Jeg håber at høre fra dig!

Stine Lorenzen

sms 60 13 57 19

hjerter23@yahoo.dk

 

Tilbage til indhold

 

Spændende NM-skakmesterskab i Sverige

Af Peter Ryberg, skakspiller

 

I juni havde den svenske døvblindeforening inviteret til Nordiske Skakmesterskaber for døvblinde. Turneringen blev holdt på Almåsa Havshotell syd for Stockholm. Det var 19. gang, sådan et NM blev afholdt. Ambitionen er, at NM skal spilles hvert andet år, og at værtskabet skal skifte mellem mellem Finland, Norge, Danmark og Sverige. I år var syv spillere tilmeldt: Bjarne Hvidsten og Peter Rydberg fra Danmark, Aarne Pirkola og Aladdin Delli fra Finland, Geir Jensen fra Norge, samt Ferenc Molnar og Hassan Alsawadi fra Sverige. Dommeren var Jon Ulfur Hafthorsson fra Uppsala.

 

Skakmesterskaberne blev spillet i fem runder med 90 minutter til rådighed pr. spiller, hvor man har 30 sekunder at gøre godt med pr. træk.

Hver spiller har sit eget skakspil. Trækkene annonceres til modstanderen, før uret trykkes. Man styrer sit eget bræt, hvilket vil sige, at man flytter både sine egne og sin modstanders brikker. På den måde forstyrrer man ikke hinanden, men kan se eller mærke det hele på sit eget bræt, selv når modstanderen tænker. Tolke hjælper med at annoncere trækkene og kan hjælpe med at flytte brikkerne.

 

Turneringen blev afgjort i fem runder. Vi anvendte et såkaldt modificeret schweizisk system, som kort fortalt går ud på, at spillerne trækkes mod hinanden, så de øverste på ranglisten mødes først og så videre.

 

I skak får man et point for en sejr, et halvt point for uafgjort og nul point for et tab.

 

Af spillerne var norske Geir Jensen den mest erfarne. Med sine 81 år var han også turneringens ældste deltager. Geir vandt NM for døvblinde i 2005.

I tredje runde mødtes finske Aarne Pirkola og danske Peter Ryberg, som begge havde max point. Aarne vandt og tog dermed føringen. Aarne vandt også sin sidste kamp, denne gang mod Bjarne. Geir sikrede sig sølvet.

 

Slutresultat


1. Aarne Pirkola, Finland 5 point
2. Geir Jensen, Norge 3,5 point
3. Hassan Alsawadi, Sverige 3 point
4. Peter Ryberg, Danmark 3 point
5. Ferenc Molnar, Sverige 2,5 point
6. Aladdin Delli, Finland 2 point
7. Bjarne Hvidsten, Danmark 1 point

Præmierne blev uddelt lørdag aften under middagen. Under hele arrangementet var Klas Nelfeldt, en kendt hørende/seende skakdommer fra Island til stede. Arrangementet må bestemt have været en interessant oplevelse for ham, og han klarede opgaven som dommer rigtig godt.
Det var et rigtigt godt arrangement af vores svenske naboforening. Vi ser frem til det 20. mesterskab, forhåbentlig i 2026.

Tilbage til indhold

 

 

 

ARRANGEMENTER     

 

Gåtur fra Lyngby til Brede

Torsdag 5. september

 

Vi mødes på Lyngby Station kl. 11 og går ned til Lyngby Sø. Vi går langs søen og videre til Sorgenfri Torv, hvor vi spiser vores madpakke. Derefter går vi videre til Brede. Vi får kaffe med kage på en café, som ligger ved Brede Station. Gåturen er ca. 5 km.

Døvblinde betaler 30 kr.

DøvBlinde Danmark betaler transporten. Kaffe og kage dækkes for ledsagere.

Sidste frist for tilmelding er tirsdag 3. september til Ella Schäffer.

ellaella@mail.tele.dk

På gensyn fra Ella!

 

Tilbage til indhold

 

 

Gåtur fra Farum til Værløse

Torsdag 19. september

 

Denne gåtur har vi gået i foråret, og den kan godt tåle gentagelse.

Vi mødes kl. 11 på Farum Station. Det er muligt at tisse af her, inden vi går videre langs en del af Farum Sø. Madpakker indtages et passende sted på turen. Turen slutter af i Værløses lokale biograf og Café, som ligger tæt på Værløse Station.

Vi siger farvel og tak kl. 15. Der er ikke toiletter på turen.

Turen er for alle aldersgrupper og koster 30 kr.

DøvBlinde Danmark betaler for ledsageren og transportudgifter.

Tilmelding senest tre dage før til:

Nadia

Tlf. 50 85 86 85 (kun sms)

Suzanne

Tlf. 40 83 70 73 (kun sms)

vandhunden83@yahoo.dk

Vi glæder os til at se jer.

Nadia og Suzanne

 

Tilbage til indhold

 

 

Skak- og brætspilsmesterskaber 2025

 

9.-12. januar

 

Det er os en stor fornøjelse at byde velkommen til Dan-marksmesterskabet i skak for døvblinde 2025. Der vil også være mulighed for at spille andre brætspil, fx Backgammon og Ludo. Mesterskaberne finder sted 9. - 12. januar på Fuglsangcentret i Fredericia. Man skal være medlem af DøvBlinde Danmark for at kunne deltage.

 

Pris for ophold inkl. forplejning ex. drikkevarer: 1.800 kr.

Rejseudgifter refunderes efter billigste offentlige transportform. DøvBlinde Danmark søger refusion for følgeudgifter til kontaktperson.

 

Tilmelding senest 1. oktober via Arrangementer på www.dovblinde.dk

 

Regler

Der vil blive spillet efter internationale skakregler:

40 træk på 2 timer og derefter en halv time til resten.

Hvis man har sit eget bræt og brikker, bedes man venligst medbringe disse. Spillerne skal selv notere trækkene eller få hjælp af en ledsager.

 

Vi glæder os til at se jer!

På vegne af skak- og brætspilsudvalget

Suzanne Dalsgaard og Peter Ryberg

 

Tilbage til indhold

 

 

 

ERFAGRUPPER

 

Erfa = erfaringsudveksling

I alle erfagrupper er kontaktpersoner og ledsagere velkomne.

Kaffe med brød kan købes på mødet og transport tilbydes efter aftale med erfalederen. Nye medlemmer er velkomne.

 

Bornholm

Dato: Onsdag 30. oktober kl. 14 - 16

Sted: Sagahuset, Sagavej 2, Rønne

Emne: Hygge og der serveres kaffe og kage.

Pris: 30 kr. 

Mange hilsner

Maiken Skov Hansen

Tlf23 40 92 43

maiken.s.hansen75@gmail.com


Tilbage til indhold

 

 

Nordsjælland

Dato: Onsdag 11. september

Spisning: Kl. 12 - 13 

Erfamøde: Kl. 13 - 15

Sted: Fælleshuset, Sejlgårdspark 117, Farum

Emne: Sven fra Blindmotion fortæller. Sven har blandt andet besteget Kilimanjaro som den første blinde europæer nogensinde. I dag motionerer han mindst en gang om ugen for at få pulsen op, men sådan har det ikke altid været!  

Tilmelding til erfamødet samt til evt. kørsel (taxa tur/retur) til Susanne: 

susanne.loecke@gmail.com

Mobil 60 43 19 91

På gensyn og kærlig hilsen

Susanne

 

Tilbage til indhold

 

 

Nærum

Dato: Tirsdag 10. september kl. 13 - 16.45

Sted: Egebækhus, Egebækvej 159, Nærum

Emne: Udflugt hvor vi drikker kaffe og spiser kage på en café.

Pris: 30 kr. for jer, der kommer udefra.

Mange hilsner

Raziye, Gerd og Birgit

Mobil 21 46 31 18

birgit@bljl.dk

 

Tilbage til indhold

 

 

København Nord og Vest

Dato: Mandag 30. september kl. 12.30 - 15.30

Sted: H-huset, Blekinge Boulevard 2, Taastrup

Emne: Vi skal høre om Navere – håndværksvende på valsen ved Klaus Helsøe.

Tilmelding senest 20. september til Gerd.

Mobil 24 65 65 69

gerdnielsen@privat.dk

Mange hilsner

Birgit og Gerd

 

Tilbage til indhold

 

 

Østsjælland

Dato: Torsdag 12 september kl. 12.30 - 15.00

Bemærk tidspunktet!

Sted: Sundhedscenter, Rådhusstræde 10C, Køge

Emne: DøvBlinde Danmarks medlem Niels Peter vil holde oplæg

om klimaforandring.

Pris: 30 kr.

Ledsagere er meget velkomne.

Nadia ringer rundt til jer for tilmelding.

På gensyn

Benedict og Nadia

Mobil 50 85 86 85

 

Tilbage til indhold

 

Vestsjælland

Dato: Torsdag 12. september kl. 13.30 - 16.00

Sted: Mårsø Områdecenter, Gl. Tuse Næs vej 15A, Holbæk

Emne: Vi får besøg af Suzanne Dalsgaard, som er døvblind og bruger tegnsprog. Hun vil fortælle om sit liv som døvblind.

Pris: 30 kr.

Ledsagere er meget velkomne.

Venlige hilsner fra

Sandie

Tlf. 30 11 30 71 

 

Tilbage til indhold

 

 

Sydsjælland

Dato: Mandag 2. september kl. 14 - 16

Sted: Solgaven i cafeen, Flagspættevej 1, Næstved.

Emne: Dan Sandholm fortæller om sin rejse til Thailand med sin familie.

Pris 30 kr. for kaffe/te og brød.

Tilmelding senest søndag ugen før mødet på:

Mobil 20 34 51 78 eller

twp2@live.dk

Jeg glæder mig til at se jer.

Med venlig hilsen

Tina Wibe

 

Tilbage til indhold

 

 

Storstrøm

Dato: Mandag 9. september kl. 11 - 14

Sted: Apostolske Kirke, Stubbekøbingvej 3B, Nykøbing F.

Emne: Birgit Larsen fortæller om sin bog (Bakspejlet).

Pris: 30 kr. Te/kaffe og brød.

Tilmelding senest søndag ugen før mødet på:

Tlf. 21 65 26 30

mariaosterbye@gmail.com

Glæder mig til at se jer

Maria Østerbye

 

Tilbage til indhold

 

 

Fyn

Dato: Onsdag 25. september kl. 12.45 - 15.15

Obs! Programmet for august og september er rykket. Oktober udgår.

Sted: Seniorhuset Odense, Toldbodgade 5, Odense C.

Emne: Foredrag ved Birgit Larsen, som er medlem af DøvBlinde Danmark. Birgit fortæller om sin bog ’Bakspejlet’.

Der er kaffe og brød i pausen.

Pris: 30 kr. pr. medlem.

Tilmeldingsfrist: 17. september

Kontakt Heidi Scherning for tilmelding og evt. hjælp til transport eller fællestransport senest 17. september.

Heidi

Tlf. 30 88 18 36

heidischerning@icloud.com

Jeg glæder mig til at se jer!

Kærlig hilsen

Heidi 

 

Tilbage til indhold

 

 

Sydøstjylland

Dato: Onsdag 25. september kl. 12.45 - 15.15

Sted: Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, Fredericia

Emne: Vi skal have gang i kroppen, så vi prøver med lidt stolegymnastik, som Lilli vil stå for.

Pris: 30 kr.

Tilmelding senest 18. september.

Tegnsprogsbrugere tilmelder sig til:

Eva Olesen

oleseneb@gmail.com

Talebrugere tilmelder sig til:

Lilli Munk Jensen

Mobil 22 28 98 60

Vi glæder os til at se jer.

Eva og Lilli

 

Tilbage til indhold

 

 

Sønderjylland

Dato: Onsdag 4. september kl. 13.30 - 15.30

Sted: Kroen i Røde Kro

Emne: Birgit Larsen, som er medlem af Døvblinde Danmark, vil fortælle om sin bog ’Bakspejlet’, som handler om hendes opvækst.

Tilmelding senest otte dage før.

Mange hilsner

Niels Henrik 

Mobil 24 46 57 30

nielstrige@gmail.com

 

Tilbage til indhold

 

 

Sydvestjylland

Dato: Tirsdag 10. september kl. 13.30 - 16.00

Sted: Exnersgade 4. Lokale 2 på 1. Sal, Esbjerg

Emne: Vi får besøg af vores formand Jackie Lehmann Hansen, som vil fortælle om, hvad der rører sig i foreningen.

30 kr. pr. person for kaffe, brød og kage.

Husk at melde afbud senest 8. september, hvis du ikke kommer.

KH Rikke Hebsgaard

Tlf. 26 62 31 97

rikkehebs@gmail.com

 

Tilbage til indhold

 

 

Midtøstjylland

Dato: Tirsdag 24. september kl. 9.30 - 11.30

Sted: Folkestedet, Carl Blochs gade 28, lokale 0.3, Århus C.

Emne: Birgit Larsen, som er medlem af DøvBlinde Danmark, vil fortælle om sin bog ’Bakspejlet’, der handler om hendes opvækst.

Tilmelding senest otte dage før.

Hilsen Niels Henrik Jørgensen

Mobil 24 46 57 30

nielstrige@gmail.com

 

Tilbage til indhold

 

 

Midtvestjylland

Dato: Mandag 16. september kl. 13 - 15.30

Sted: Vestfløjen v. Sct. Johs. Kirke, Fredhøj Allé 2, Herning

Emne: ’En stemme fra fortiden i døvblindeverdenen’ ved Hans Kristiansen, tidligere projektleder i DøvBlinde Danmark.  

Tilmelding senest onsdag før mødet til:

Bente Mejndor

Tlf. 75 94 44 75

b.mejndor@mail.dk 

Vel mødt og kærlig hilsen

Bente 

 

Tilbage til indhold

 

 

Nordjylland

Dato: Onsdag 4. september kl. 10 - 13

Sted: De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, Aalborg

Emne: Vi får besøg af DøvBlinde Danmarks formand Jackie, som vil fortælle lidt om arbejdet i foreningen og lytte til medlemmernes fremtidsønsker. Han glæder sig til at høre, hvad der betyder noget for medlemmerne.

Pris: 30 kr.

Meld gerne til og fra senest onsdag 26 august.

Tlf. 22 50 77 61

erfa-nordjylland@hotmail.com

Jeg glæder mig til at se jer alle efter en lang og dejlig sommer og ferie.

Mange hilsener fra

Mia

 

Tilbage til indhold

 

 

NAVNE

 

Fødselsdage 

 

90 år

Per Andersen, Valby

Født 3. september 1934

 

90 år

Ove Bendix Pedersen, Greve

Født 6. september 1934

 

90 år

Kjeld Gyldelsø, Nykøbing F

Født 16. september 1934

 

90 år

Arne Jensen, Asaa

Født 29. september 1934

 

85 år

Inger Marie Schow Andersen, Rønne

Født 7. september 1939

 

80 år

Alice Eva Bjerregård Clemensen, Odense

Født 10. september 1944

 

75 år

Ingelise Fog Hansen, Karrebæk

Født 3. september 1949

 

75 år

Jan Friis, Slagelse

Født 13. september 1949

 

60 år

Bjarne Jepsen, Erritsø

Født 13. september 1964

 

 

DøvBlinde Danmark ønsker hjerteligt tillykke med fødselsdagene

 

Tilbage til indhold

 

 

Dødsfald

 

Irmgard Larsen, Vonsild,

født 23. april 1938 er død.

 

Birte Jacobsen, Nærum,

født 21. februar 1939 er død.

 

Kirsten Jensen, Pandrup,

født 29. juni 1939 er død.

 

 

 

Æret være deres minde

 

 

Kolofon

 

DøvBlinde Danmark

Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

Tlf. 36 75 20 96

mail@dovblinde.dk

Åbent: Mandag - fredag kl. 9 - 14

Indlæg til bladet sendes til: medlemsnyt@dovblinde.dk 

Redaktion: Gerd Nielsen og Pia Hesse

 

 

 

Nr. 9

Deadline: 30. august

Udgivelse: 25. september

 

Nr. 10

Deadline: 27. september

Udgivelse: 23. oktober

 

 

DØVBLINDE DANMARK modtager stof til MEDLEMSNYT

inden kl. 12 på deadline-dagen på:

medlemsnyt@dovblinde.dk

 

Tilbage til indhold